Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23. august 1929 - Hundreårsjubileet ved Den polytekniske læreanstalt i København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ursins forslag foranlediget nedsettelsen av en kom
misjon til å avgi erklæring i denne sak. H. C. Ørsted
var ubestridt den ledende i denne kommisjon og støttedes
kraftig av kjemikeren, professor Zeise. I betenkningen
som blev avgitt i mars 1828, og som var avfattet av
H. C. Ørsted, siesi det at professor Ursins plan förekom
mer kommisjonen for innskrenket;
«Næringsbrugsskolerne er ganske vist ikke uden
Nytte, men Erfaringen har vist, at ktin en temmelig høj
Grad af Grundighed kan føre til en stor og sikker Brug
af Naturvidenskaben, og til denne højere Indsigt naar
man ikke uden betydelig Förberedelse og en vedholdende
Studering».
Ørsted foreslog isteden oprettelsen av en skole,
«der skal meddele en saadan Grad af Dannelse og
Indsigt, at de som udgaar derfrå, er brugbare eller let
vil kunne gøre sig brugbare til alle de Foretagender,
hvor man kan gøre Anvendelse af Naturens Kræfter og
Frembringelser».
Eksamen fra denne skole skulde gi adgang til embeds
stillinger, hvor fysisk og matematisk innsikt var fornøden,
og man håpet også at en del av dem som fullførte ut
dannelsen, vilde søke over i ledende stillinger i teknisk
virksomhet.
I Ursins plan var verksted-utdannelsen det centrale,
i Ørsteds den videnskapelige undervisning, og det le
dende prinsipp var at kunnskapene ikke skulde være
en død skatt, men skulde anvendes i erhvervlivets tje
neste. — Ørsteds plan blev den som førtes ut i livet, og
takket være hans fremsyn hører Danmark til de land
som tidligst fikk en videnskapelig arbeidende teknisk
høiskole i nær tilknytning til universitetet og ikke en
håndverker-høiskole, således som man fikk det flere
andre steder i Europa.
Den 5. november 1829 innviedes Den polytekniske
læreanstalt medl en tale av H. C. Ørsted, Læreanstaltens
første direktør: «Om den dannende Virksomhed, Natur
videnskabens Anvendelse maa udøve.»
Den polytekniske læreanstalt begynte under små for
hold, og arbeidet i de første år er sterkt preget herav.
Lærerstillingene var ikke beregnet på å være fullt er
hverv, og mange av Ørsteds skrivelser handler om lønns
tillegg snart til én og snart til en annen; andre skrivelser
er erklæringer i anledning av klager fra håndverker
laugene, som hvert øieblikk følte sine rettigheter ’gått
for nær, og Ørsted var ikke alltid mild i omtalen av
laugene og deres smålige synspunkter. — Som Lære
anstaltens direktør avgav han en rekke utredninger an
gående betydningsfulle tekniske spørsmål. Han døde i
mars 1851 og efterfulgtes av kjemikeren I. G. Forch
hammer.
I Ørsteds tid utdannedes ved Læreanstalten kun kje
mikere og mekanikere. Vei-, vann- og jernbanebyggere
blev først utdannet ved Læreanstalten efter 1857, og det
skyldtes at man fra de militære myndigheters side ikke
så med velvilje på, at der skaptes en konkurranse til
ingeniøroffiserene, som helt op til 80-årene som oftest
blev de foretrukne ved alle stillinger som krevet innsikt
i disse fag.
I de første 50 år av Den polytekniske læreanstalts
eksistens var de polytekniske kandidater ikke meget
søkt i tekniske virksomheter. Mange av dem ernærte sig
som lærere ved de lærde skoler, men i adskillige tilfelle
knep det noget med det polytekniske studiums anseelse,
ikke fordi kunnskapene var for ringe, men fordi der var
knyttet verkstedutdannelse til studiet, — det var noget
som ikke blev verdsatt i den nasjonal-liberale, klassiske
dannelses tid. Det er sikkert en reminisens fra den tid,
’ I -
r;.
it-ova ._ ; ’’i. v-.
4 r; />>.
„ & $ l
å
1/.
- ;
rf Mjjl ø
;; ’-i’" ’ " - :-? r a :.. : . .. aa/a^g’r<<aa<a-gg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
