Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23. august 1929 - Pukkens og singelens innflytelse på betongens kvalitet, av Kurt Pfletschinger, oversat ved K. Friis - Om stivheten av jernbanespor med sammensvejsede skinner, av Wildt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stensorter. — Derved synes også enhver forhåndsbereg
ning av den påregnelige trykkstyrke på grunnlag av
formler som alle mere eller mindre støtter sig på W. Z. F.
å være illusoriske.
Hvad der gjelder for pukkens resp, singelens innfly
telse på trykkfastheten, synes også i det store og hele å
gjelde for bøiningsfastheten. Ved betong- og jernbetong
legemer som er påkjent for bøining og altså vel i de
fleste tilfelle er armerte, bør man ikke anvende tilsetnin
ger med over 50 mm kornstørrelse, i almindelighet kun
inntil 30 mm, hvorved fordelene ved stor pukk resp, sin
gel ikke fullt kan bli utnyttet ved bøiningsfastheten. I
motsetning til trykkfastheten er for bøiningsfastheten en
god gradering av pukken (singelen) av vesentlig betyd
ning. Mengden og overflatebeskaffenheten hos pukken
virker på samme måte som for trykkfastheten. En min
dre innflytelse viste kornformen sig å ha ved pukkbetong,
idet de tilslag som hadde en lang, spiss kornform gav
noget høiere bøiningsfasthet.
Saimmenligninger mellem singel og pukk som tilset
ning faller hvad bøiningsfastheten angår noget gunstigere
ut for pukk enn ved trykkfastheten. Den øiensynlige
bedre forkitning med mørtelen gjennem pukkens større
og ruere overflate sammenlignet med singelen bevirker,
at ved plastisk konsistens bøiningsfastheten for pukk
betong er noget høiere enn for singelbetong, mens den
siste såvidt er overlegen innenfor det bløte (giessfåhige)
område.
Elastisiteten, svinnet og vanngjen
nemtrengeligheten av betong blir påvirket av
SKINNER
Efter Aftale med Redaktionen af „Teknisk Ukeblad”
skal jeg bringe en kort Omtale af et Forslag til en Spor
forstærkning, som muliggør total Sammensvejsning af
Jernbaneskinner. Interesserede henvises til at søge nær
mere Oplysning i en Artikel i „Teknisk Tidskrift”, Stock
holm, for 27. juli 1929 eller i ,, Ingeniøren”, Kjøbenhavn, for
20. juli 1929. I disse findes detaillerede Beregninger saavel
vedrørende Styrke som Bekostning.
Som det fremgaar af hosstaaende Figur, indlægges der
under Svelleenderne 2 kasserede Skinner, ,,Ballastskinner”,
i omvendt Stilling. Disse befæstes ved Hjælp af Sakse
til hver 4’ Svelle paa en saadan Maade, at Sporet oven
fra kan løsnes, naar det skal justeres. Ballastskinnerne
samles paa sædvanlig Maade med Lasker, men der anvendes
Nitter i Stedet for Bolte, dels fordi Samlingerne unddrager
sig Kontrol, dels fordi dette har Betydning for Sporets
OM STIVHEDEN AF JERNBANESPOR MED SAMMENSVEJSEDE
Stivhed mod Opbøjning. Beregningerne er gennemført for
de danske Statsbaners Spor, Type V B, med Køreskinner
af Vægt 45 kg pr. m. Som Ballastskinner er anvendt kas
serede Skinner af Vægt 30 kg pr. m.
Et Jernbanespors Stivhed mod Udbøjning eller Opbøj
ning har to Aarsager:
1. Friktion mellem Sporkonstruktionen og Ballasten
og, ved Opbøjning, tillige Sporets Vægt. Beregningen
viser, at man alene som Følge af denne Modstand tør
byde et Spor med Ballastskinner en Temperaturspænding
svarende til en Temperaturdifference fra 50—60 °, medens
man ved Spor af almindelig Type ikke kan gaa højere end
til Tempcraturdifferencer paa 20—30 °.
2. Selve Sporkonstruktionens Stivhed. Ved vandret
Udbøjning er denne Modstand tilstede ved saavel den
almindelige Sportype som ved et Spor med Blalastskinner,
arten av grovmaterialene. Vanntilsetningen er det vesent
ligste. Jo mindre vanncementfaktoren er, dess mindre er
formendringen, svinnet og vanngjennemtrengeligheten.
Singelbetong er også med hensyn til disse egenskaper
pukkbetongen overlegen.
Jo større grovmaterialene er, dess høiere er rum
vekten. Innenfor en og samme art av tilsetning er en
høi rumvekt et tegn på et gunstig valg av grovmate
rialene og går i almindelighet parallell med en høiere
fasthet.
Betongens bearbeidbarhet kan likeledes gunstig
influeres gjennelm det riktige valg av grovtilsetning. Som
ved trykkfastheten virker en nedsettelse av sandbehovet
ved å forstørre pukken (singelen) meget gunstig. En
sammenligning mellem singel og pukkbetong faller ut til
gunst for den første, da denne på grunn av kornenes
runde form og glatte overflate fordrer et betydelig min
dre arbeide ved innbringelse og stampning enn pukk
betong. For begge betongarter gjelder felles at der inn
trer en mindre nedsettelse av bearbeidbarheten hvis til
slaget er slett gradert, fremforalt ved overveiende til
stedeværelse av kun meget store pukk eller singel.
Undersøkelsene har vist at grovmaterialene utøver en
vesentlig innflytelse på betongens godhet. Gunstig valgte
grovtilsetninger forhøier betongkonstruksjonens økonomi
ved innsparelse av dyr mørtel, den forbedrer bearbeid
barheten, forhøier tettheten, trykkfastheten og bøinings
fastheten.
ix x
o /PPk»
—200 |<—
’<4^—
/Ol
23. august 1929 TEKNISK UKEBLAD 349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
