Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•317
en sang, som hun havde bort, gjorde liendes tankeverden rigere
og tändt genklang i liendes sjæl.
Skovens alfer betragtede den lille med kærlige öjne, liun var
deres yndling og for hendes skyld gavede alt om hende en friskere
glands, et varmare sollys. Selv forstod hun ikke det. trylleri, som skoven
havde for hende, hun vidste ikke at de dejlige toner, han om
af-tenen hörde som i det fjerne, var alfernes sang.
En aften slumrede hun ind, liggende på det blöde mos —
ionerne havde lydt med et så sælsamt trylleri, at hun ikke havde
formået at lösrive sig.
Denne aften ventede alferne deres dronning, som kun såre
sjeldeut kom til denne egn; — derför havde deres sang tonet så
ju-blende.
Dronningen kom, böjede sig over barnet, hvilket alferne viste
frem som deres yndling.
Hun lagde sin haud på barnets brvst og så, at derinde boede
en sjæl, som var modtaglig for livets poesi — så at deriiule
slumrede kroefter og toner, som kunde skabe et herligt liv — så, at
barnet var en af dem, der af höje magter havde fået åndens gåve
— og hun kyssede barnets öjne, på det at hendes blick skulde
åbnes for åndens verden, at hun skulle se poesiens glands gennem
livet, hun kyssede hendes læber, at de skulle gengive hvad som
levede derinde — hun lod sin sang lyde for barnet, sang om det
lierlige og skönne som ventede hende, der som hun ikke tabte
poesiens perle i verdenslivets tummel — om den verden i hvilken
hun kunde bleve hjemme — om den gåve der var skynket hende.
Næste morgon fandtes barnet roligt sovende i græsset. —
Hvad havde hun hört? det vidste hun ikke, thi det var kommet
til hende som gennem drötnmenes slör.
Men en ukendt længsel vågnede i hendes sjæl, hendes drömme
bleve fyldigere og rigere; det var hende, som ville hun erindre
no-get, men hun kunde ikke; det var, som om hun havde havt en
dröm, der vilde göre hende lykkelig, dersom den stod klar for hende,
det var hende omuligt at samle den.
Hun blev voxen, livet åbnede sig for hende, og den ensomme
skov lå bag hende som et barndoms minde. Fremad gik det, og
meget så hun; thi hendes blik var joopl.idt for det som går månge
tiændset förbi. Livet var rigt og tonerne fra hendes barndom
gleni-des ofta, men når hun vendte tanken indad, bröde de frem; der
inde være de stærke kræfter, for hvis magt hun böjede sig og
efterhanden lærte hun, at hendes kald var ej blot at modtage, men
at give, ja give så det som tonede for hende selv kunde lyde for
verden.
I verdens hovedstad, mellem tusenders jubel, stod barnet fra
Nordens tause skove, og det var hende, som orn hun ätter hörte
hine toner fra barndommens tid — ikke mera dæinrende og svage,
nej klart og kræftigt löd nu alfedronningens aange, hun mindedes hver
en tone, og hun gengav dem.
Fra jordens skove, fra himlens stjerner kom tonerne, ved ge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
