Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•355
— så vida nemligen, du ej dessförinnan tröttnat och sagt
upp korrespondensen med din barnsliga
Gerda.
LI. PYROLA UNIFLORA.
Du hvide Stjerne paa mosdækte Grund
I Graneskovens dunkle stille Indre —
Kom du fra Sydens rige Laurbærlund
For her i Nordens Sommernat at tindre?
Du skinner jo ined Liliens Sölverskjær,
Din Duft har jo Orangeblomstens Varine. —
Hvad vil du blandt de stive Naalctræer
Her i vor korte Sommerstund, du Arme?
Veed du da ej, at Vintren kommer snart
Og dræber hver en Blonist i Skovens Gjemme?
See, Trækfuglskaren löfter alt sin Fart,
O flygt med den mod Syd, hvor du har hjemme!
Hvad hvisker du fra söde Blomstermund,
Halv Duft, halv Klang, med blide Alfestemme?
»See, der er deiligt her i Skovens Grund
Og her, just her i Nord jeg haver hjemme.
Thi Graneskyggen er, som Laurens, sval,
Og mere frisk end hist i Pinieskoven —
Og Mosset her er blödt som Sydens Dal —
llör! Granens Susen er en Röst fra oven.
Den siger mig: »Ei frygte Vintrens Vee,
Naar jeg i Sommer kun kan dufte, leve —
Jeg skal blot dækkes blidt af hvide Snee
Til ätter jeg mod Yaar mit Blik kan lueve».»
Hav Tak, du vore Skoves fagre Barn,
For dette Svar — Vi kan det vel tiltrængc,
Vi som er bundne her i Kuldens Garn
Og t-idt maae længes ned mod Sydens Enge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
