Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
tiltagende flok, »at ingen af os nogensinde er bleven
vug-get. Min Fader havde som ungt Menneske været Yidne
til, hvorledes månge Born bleve rystede og omtumlede,
naar de skoide dysses i Søvn. Han bad min Moder om,
at hans Born maatte blive skaanede for en saaden
Behandling. Der var derför aldrig Gænger under vor lille
Kur-veseng, og ligesom vor egen Moders sunde Melk opainmede
alle hendes 14 Born, saaledes bleve vi kun vuggede i Søvn
paa kiærlige Arme. Til Barnepiger bleve vi aldrig
over-ladte, uden under Opsyn. Naar min Moder var fraværende,
bleve vi betroede til en Enke, der senere kom i vort Huus,
en gammel omhyggelig Kone, der vaagede over os, som
over betroede Skatte. Men Friheden til at springe om i
Mark og Have, og tidligt at anstrænge Lemmer og Muskler,
Ö " O C O O ’
og selv oin Vinteren at have en stor Gaardsplads, som den
vi havde i Stormgaden, det var gunstige Omstændigheder for
o 7 o o O
de opvoxende Børn.»
Om sin fader skriver hun, at ban altid selv ledte sine
börns opdragelse, »og da ban aldrig gik i Klub, var Livet
i hans Fatniliekreds hans kiæreste Opmuntring efter hans
ofte anstrengende Forretninger. Han havde gjort det til en
Hegel for Opdragelsen, at ingen af hans Børn nogensinde
maatte faae Tugt, hverken et Smæk med Haanden, eller et
Kap med noget andet Redskab. Han og Moder have
gien-nemført det med alle os Børn. Da vi alle vare blevne voxne,
sagde min Fader en Gang i en Dispute om Opdragelsen og
Tugten: »Herregud! Mine Børn ere jo ikke blevne v årre
end Andres». Sträf fik vi natur!igtviis, hvor det var
nød-vendigt; det bestod da i at blive indelukket i et andet
Væ-relse, indtil der blev lovet at være artig, og deslige. Det
veed jeg vist, at naar min Fader sagde til mig: »Hvor kan
du næniie saadan at. bedrøve mig?» saa blev jeg tilmode
som en stor Forbryder, og fattede de bedste Forsætter for
Fræmtiden. Løgn og Falskhed vare Forældrene en stor
Afsky; vi hørte det aldrig iinellem dem selv; og jeg tör nok
sige, at vi vare alle fødte temmelig fri for nogen
Tilbøielig-hed i den Retning. Ethvert Feiltrin eller en Förseelse, der
blev aabent tilstaaet, var altid halvt tilgivet. Til Enighed
og Forsonlighed bleve vi altid opmuntrede, og der blev sagt
os, naar Leiligheden forefaldt: »lfen Fornuftiffste giver efter.»
Den Iviærlighed, Oprigtighed og Fortrolighed, der saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
