- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tionde årgången. 1868 /
24

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

andet fast hjem end Fredriksgård. Dette ophåld blev af stor
vigtighed for hendes videre uddannelse, idet hun her lærte
at kænde den åndrige gamle Juliane Marié Jensen. Denne
havde i ein »vår« — som hun sagde — fået sin ånd plejet i
t-n kreds af skönne eller store ånder som en »Sulim, Carstens,
Rothe, Guldberg, Evald, Vessel, Malling, Fram, Thaarup,
Rahbek, Baggesen, Jacobi»; og i sine ældre dage søgte hun
nu at göre gengæld, idet hun blev »en omhyggelig, kvndig,
øm opdragerinde af plejedötre, som hun antog sig, og som
det gjorde hendes lyksalighcd at danne» *). Hende kan Sille
Beyer uden tvivl ogsaa tildels takke for sin ualmindelige
færdighed i de fleste fremmede evropæiske språg, både tysk,
engelsk, fransk, spansk og italiensk; dog ved jeg kun, at Fkn.
Jessen har undervist hende i det sidstnævnte: lærlingen havde
et mærkeligt nænune til at selv at lære sig meget, som de
fleste næppe når under den mest vedhåldende vejledning.
Mest synes dog digterinden at have tiltrukket den 20-årige
pige, som selv allerede havde folt et kald i samme retning.
Det heder heroin i »Bidrag till ædle Kviuders Biographier»:

»Ofte forud havde jeg hört hende omtale, især da
hendes Nationalsang vändt den udsatte Friis af Videnskabernes
Selskab. 1 den Tid, da de skriveude Damer endnu hörte til
Sieldenhederne, morede og glædede det mig i mit stille Sind,
dengang det viste sig, at den anonyme Forfatter, hvem
Frisen blev tilkiendt, var et Fruentimmer. At hun var et godt
og a^delt Menneske blev alniindeligt nævnet om hende, men
tillige skulde der naturligvis omtales meget Paafaldende
eller Besynderügt, som der jo nödvendigt maatte være ved en
emanciperet Kvin de. Naar den ydre Fremtræden afviger
no-get fra de almindelige Regler, da gribes dette sædvaniig
som det Vigtigste af hvad der henhører til en bekiendt Per-

O O

sonligheds Charakteristik. — — Ilendes üonversation var
fuld af Munterhed, Spøg og Lune; hun var uudtömmelig paa
Anecdoter, og meddelte gierne Træk og Skildringer af de
interessante Personer, som hun havde staaet i Förbindelse

’) At lain også har liaft plejesönner, som lain kan være stolt
af, — derom vidncr tilegtielsen i Kordens første språggriuiskers, tt.
liasks, spanske språglære (Kbli. 1824), der lyder således:
»Højvel-bårne Fröken J. M. Jessen, Danmarks yndede Digterinde, som selv
har værdiget at indvie mig i ct af Svdens skönueste Sprog, helliges
dttte lille Arbejde med störste Ærbødighed og Taknemmelighed.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1868/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free