Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
fra Land igjen. Dagen var sunken, og det stille Havdyb
laa bllinkende i Maanelyset.
Den forfærdelige Tyran laa der og legede Barneleg med
Sniaahop og Kink. Men selve Stilheden bar Vidne for den
uhyre; Magt, hvoraf den bäres; thi det var Rædselen, som
hvilede.
Og nu sad da Ananias alene paa Baaden — ja saa
for-færdelig alene! Forrige Gån»; ban havde lagt ud ifra IIol-
O ö O O
mene havde Leif været med, og nu kunde han ikke undgaa
i at se, at ban ikke var der. — Det var en skjün Vinterkvæld.
Nordlysene flammede höit op over den östlige Himmelkreds
og Stjernerne tindrede som smaa blaahvide Lyn frem af det
lialvdunkle Skvhvælv. Der var en isnende Kulde; det sagte
J ’G
Luftdrag, som snoede sig henover llavet, kom ifra Nord, og
det havde, trods Stilheden, en slig livstærende Magt, at halvt
Aandedrag var nok, helt formeget. Men der gives
Sjæletil-stande som böie af fra alle Love. Uagtet Ananias sad som
en snepudret Gran, brændte han i denne Stund som under
Midsommersolens Glöd. De länge Aaretag han tog gav
Baaden to Mils Fart i Timen, og havde uogen set derpaa,
havde ingen tvivlet om, at den Månd roede fra Döden. Men
det gjorde han ikke, der var ingen Livsfare, saalang Skyen
hvælvede sig og Øiet kunde naa — nei, han roede fra det,
som er meget værre at slippe ifra, en ond Samvittighed! Det
var en underlig Lighed, det slcjælvende Havblink fik med et
bristende Øie, der ligesom flammede op med et Lyn, idet
det slukkede... Den länge Kjölfure drog en hvid Stribe
efter sig, og den blev paa en Gang til en Dödninghaand, der
rækkede efter Baaden, kavede og greb, og slap ikke Taget.
Slig Fart havde Ananias aldrig været ude paa för i sit Liv;
store Sveddraaber trillede ned over hans Ansigt, og da han
O 3 O
tren iland paa sin egen Grund skjalv Benene under ham.
Men greiere havde det heller aldrig været at stelle for
Ananias end den Nytaarskveld. Han tog försigtig af det,
som var, og da Tjenerne böd ham Tak for Maden, gav han
dem Tak igjen. En Uges Tid efter dette kom Ananias til
Præsten og betalte tyve Daler, og det var som intet stod
dem imellein.
»Jeg kunde nok med Skjel forlange Kvittering,» sagde
Gutten og smüede lidt til, »jeg blev jo krævet ved offentligt
Stevne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
