Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
saaledes ud i Eet paafærde — jeg følte det ikke og morede
mig deiligt.»
Hværken pà sistnævnte færd eller långt tidligere, da
hun 1834 så sig om på Kullen, vides hun at have søgt men-
nesker i broderriget. Det var naturens skönhed, der ene
• °
ligesom drog hende til sin barm, hende, den stærke, sunde,,
kraftige og dog så ægte kvindelige naturens datter. Hendes
undseelse hindrede hende i at søge folk, som hun ikke
ifor-vejen på en eller anden måde havde lært at kænde. Det
var derför også hvad man kalder tilfældet, der for en kort
stund forte hende sammen med Fredrika Bremer, — ikke
i Sverige, men da denne i sommeren 1849 kom igenmem
Danmarks hovedstad på udfærd til fjærne lande. Om dette
møde ved jeg imidlertid ikke at mælde andet end, hvad der
står på et par små blade i Sille Beyers efterladte papirer.
På det ene findes et lille digt fra den 8 juli 1849, som hun
sendte sin svenske åndelige frænke til afsked og hvori det
blandt andet heder:
Du har os Hiertets Gaader tolket,
Dets Fryd og Kämpe, Qval og Glød;
Din Røst ei blot til Sveafolket
I mangen aandfuld Saga lød;
Til os paa denne Side Sundet
I kiært beslægtet Sprog den klang,
Og havde Hierter her Dig vundet,
För Du betraadte Herthas Vang.
Og derför, som en kiær Yeninde,
Du hilstes paa den danske Kyst,
Og derför vil Dit kiære Minde
Her brænde stadigt, klart og lyst!
Hjærteligheden af Fredrika Bremers svar viser sig i
fölgende uddrag:
»Huru skall jag kunna tacka Dem, kära Fröken Beyer,
som tänkt så vänligen på mig? Jag kan det ju icke. Men
naturer sådana som Deras, äro gifvande, och hafva sin
glädje deri. Man känner derföre mera behofvet att älska än
att tacka dem. — Tack emellertid hjertligen för det bevis
af vänskap och godhet, som De gifvit mig; jag bevarar det
bland mina många kära och dyrbara minnen från Danmark.»
Ovenfor har jeg haft lejlighed til at pege på den dag, s^onx
vistnok var den lykkeligste i Sille Beyers liv, forældremea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
