Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
og Forestillinger, (ler er Hjertet dyrbare, for en kaad og
skaansellüs Kritik. At vi sky dette, er ikke Feighed; at
Andre er dristigere til at vove sig ud, og mere hensynslöst
hævde deres Personlighed, ligger sikkert i, at det samme,
der hos os udlees, oftc gjör Lykke i andre Lande. Moralsk
Mod er sjeldent over alt i Verden, ogsaa her; men
undta-gelsevis findes den sande Sjælsstyrke, der vover sig ud over
Sædvanernes Grændser for at fölge et indre Kald, ogsaa
hos os.
Trangen till en selvstændigere Udvikling og större
Virksomhed findes imidlertid her, som överalt, og den föles
’ Ö
i långt höiere tirad, end den erkjendes. Næringssorgen —
baade den aandelige og den bogstavelige — hvorunder
mängt et Menneskeliv hensygner, bliver mere og mere
tryk-kende. Alle faae ikke Leilighed til at »opfylde Kvindens
Bestemmelse», hvor gjerne de end vilde fölge Kaldet, hvor
pinligt de end vente, om Lykken dog ikke skulde komme,
selv i den ellevte Time. Og de Ugifte kan dog ikke Alle
være Lærerinder, hvor net og kvindelig end denne
Virksomhed er, af den simple Grund, at der snart bliver flere
Lærerinder end Born her i Landet. Disse hjemlöse
lvvin-der, der er »for stolte til at tigge, og skamine sig ved at
grave», eller, om de end vilde kaste den daarlige Stolthecl
overbord og gjerne arbeide, intet Arbeid kan faae, dette
femte Hjul paa Familiekarethen, de tale Emancipationens
Sag uden at vide det, blot ved deres sörgelige Tilværelse:
i deres Afmagt ligger Spiren till Opreisning. Thi ethvert
virkeligt Samfundsonde vækker Medfölelse hos et ædelt
Folk; og det kan jeg sige om mine Landsmænd, at de i
Ilöimod og Retfærdighedsfölelse ikke staae tilbage for nogeu
anden Nation. Her kjæmpes mindre, og vindes dog mere,
end hos Andre; thi om det frivillig givne end kommer
senere, saa er der större Velsignelse og Betryggelse ved, end
ved det Tiltvungne, der ofte tabes igjen. Det bedste vort
Folk eier, Friheden, er oprindeligt en Gåve fra de Stærke
til de Svage. Bondestanden gjorde ikke Oprör i sin
Træng-selstid — i sin Nedværdigelse fölte den ingen Träng til
Frihed — men Menneskekjærlighed löste Stavnsbaandet, og
Trællene blev Mænd, som de Bedste agte og kjendes ved.
Ingen Revolution banede Veien for Friheden her: vi
be-gjærede den, og fik den. — Med Folkets Oplysning og Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
