Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’252
debatteres om nogen Tid, dog aldrig har den Interesse, som
det der er bleven debatteret den samme Dag og atter
kommer for den næste, doer dette Emne lidt efter lidt hen, som
Conversationsgjenstand, skjöndt de dermed forbundne Tanker
vist i denne Tid opfylde hver islandsk Patriots Bryst med
Haab og Forventning, blandet med den jaloux Ængstelighed
for mulige Forurettelser, som er et Charakteertræk hos de
fleste isolerede Nationer.
Spörgsmaal om Veiene (rettere sagt, Passagen, thi om
egentlig Vei kan der desværre næsten ikke være Tale paa
islandsk Grund) ere praktikable —et Spörgsmaal. der ogsaa i
allerhüieste Grad interesser mig — om Feriens Begyndelse,
om der er Udsigt til at Althingsmændene kunne komme i
rette Tid, om de unge Studerendes Hjemreise, om de sidste
Skibes Ankomst og Afgång, om danske, franske, engelske og
tydske Aviser, som ere komne med disse Skibe, og som de
Færreste endnu have læst, (sædvanligt læser man dem baglænds
for at faae de yngste först, saa man kan med Sandhed sige
at her gjælder ingen Anciennetets-Prærogativer),
Spörgsmaal om Byens Sundhedstilstand, og om man er begyndt paa
de kjære Ridetoure —• den bedste Fornöielse for den Indfödte
og den Fremmede — afgive rigeligt Conversationsstof for den
D O O O
ikke musicerende Deel af Selskabet, mens Forfriskninger
uafbrudt ombæres, og Folk bevæge sig i det rummelige
Locale, med samme Lethed, soin i en Parisersalon.
Jeg faaer mig en livlig Samtale med Monsieur le
Com-mandant, som nu i tre Aar hver Sommer har opholdt sig i
Reykjavik, og altsaa skulde kjende Forholdene fra Bunden
af. Som en ægte Franskmand ser han imidlertid Alt fra et
fransk Synspunkt, og kan paa ingen Maade sætte sig ind i
de historiske og climatiske Forhold, der give det islandske
Folk et saa individuelt Præg, og stemple Landet, som et af
de mærkværdigste og meest charakteristiske i Verden. Hvad
C O
vilde man dog sige, om man i en Afkrog mellem Fjeldene i
Schweitz opdagede en lille Coloni af de gamle Romere, der
havde bevaret Sprog, Sæder, Skikke, Klædedragt aldeles
uforandret, ubcrört af Alt, hvad Aarhundredets Gang har
medfört? Vilde man ikke raabe og skrige af Forbauselse? Nu
vel, Norden besidder en saadan Coloni paa Island. Dog det
formaae kun de færreste af de reisende Gæster at opfatte.
Men tilbage til vor Soirée. Bemeldte Monsieur le Com-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
