Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’349
Ja, det er hende, som ikke slaar Vrag paa den usle Hytte,
men siger derom: »Lad dit Tag være lavt, dine Vinduer
smaa og dine nögne Stokkevægge mörke af Ælde; der kan
dog blive nok saa tækkeligt derinde, naar der er rent og
ordentligt. Mangen saadan liden Stue har jeg seet, naar
den om Sommeren har været pyntet til Söndags med friske
Lövbuske bag Kakkelovnen, Blomster paa Ovnspladen og
Barknop paa Gulvet, og jeg har fundet mere Behag i at
sidde derinde end i den galanteste Säl.»
En Dame har fortalt mig, at hun paa en Reise havde
medtaget en del Exemplarer af denne Bog til Uddeling,
og at hun en Dag traf en gammel Kone, som syntes at
være et Billede paa Armoden i dens sörgeligste Skikkelse,
naar al Kamp er opgivet, og Ligegyldighed eller mörk
Trods bar fyldt den Ulykkeliges Sind. Hendes elendige
Klædning bedækkede kun halvt de nögne Ben, det uredte
graa Haar flöi vildt omkring hendes Hoved, og den korte
Tobakspibe i hendes Mund fuldendte det frastödende
Indtryk, hun maatte gjöre paa enhver, der saa hende. Men
selv denne Kvinde fandt den Reisende næste Dag fordybet
i Læsningen af Hanna Vinsnes’s Bog, fandt hende bevæget
til Taarer ved dens simple og kjærlige Sprog. Konen havde
en Datter, som var i Tugthuset, og Bogen havde anslaaet
Strenge i hendes Bryst, som vel kun sjelden gåve Gjenklang,
i det den viste hende, hvorledes hun burde have vaaget
over sit Barn, og hvormeget der af dettes Skyld faldt
tilbage paa hende selv.
Hanna Olava Vinsnes er föd den 23 August 1789,
i Drammen, hvor hendes Fader, Jens Henrik Ström, var
Borgemester. Han var eu lærd og fint dannet Månd, af
hvem hun modtog sin förste Undervisning i Læsning,
Skrivning og Fransk, og vistnok var det ogsaa hain, som, især i
det sidste Aar af sit Liv, da ban var bleven blind, og
Datteren hver Dag var hans Ledsagerinde paa lange
Spadsereture, vakte tillive hos det ualmindelig opvakte Barn
Tanker og Forestillinger, som gik udenfor de daglige
Begivenheders Kreds, og lagde Spiren til det rigere aandelige
Liv, der udviklede sig hos hende. Hun var dengang ikke
mere end 9 Aar gammel; men Mindet om disse Samtaler
har vedligeholdt sig gjennem hele hendes Liv, og et saa
ömt og kjærligt lidet Væsen var hun, at uagtet Faderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
