Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’351
venlige Aander der havde fæstet Bo. Hun lærte her, hvor
södt det er at leve for Andre og opgive sine egne Ønsker og
Bekvemmeligheder for at glæde dem, og hun lærte, hvorledes
Taalmod kan gjöre Sygdommens Aag let; thi skjönt Moderen
i to lange Vintere var lain i begge Arme af Gigt og maatte
pleies og passes som et lidet Barn, kunde hun le og spöge
muntert med den ungdommelig glade, livsfriske Datter, sora
aldrig veg fra hendes Side, men som uden at tænke paa, at
det var noget Olier, hun bragte, viste al den opofrende
Kjærlighed, som udgjorde en Del af hendes Væsen, og hvorpaa
hun under hele sin lange Livsvandring har givet saa
gjentagne Beviser. Og dette Liv, der var saa rigt i Kjærlighed,
afbrödes kun ved hendes Moders Död; men da kom Sorgen
for end mere at modne hende, og den blev saa meget föleligere,
fordi hun stod saa godt som alene ved Dödssengen, og paa
den Tid næsten manglede det Nödvendige. Moderens
Afskedsord, »at hun ikke maatte önske hende tilbage; thi nu havde
hun seet Guds Herlighed», var imidlertid det Lysglimt, der
hjalp hende over det mörke Sted, og trods hendes dybe Sorg
blev den sidste Del af Opholdet i Kjöbenhavn i höi Grad
interessant og af stor Betydning for hende, fordi hun kom
til at leve i en Familie, hvis varme Hengivenhed hun vandt,
og hos hvem hun kom i stadig Berörelse med fremragende
Personligheder. Blandt disse var Digteren Pram, der fandt
stort Behag i hende og ined saa megen Interesse tog sig af
hende, at ban endog skaffede hende en liden Pension. Et
stadigt Ophold i denne behagelige Kreds blev hende tilbudt; men
saa skulde hun blive der istedetfor en af Husmoderens
Slægtninge, og fortrænge hende vilde hun ikke — skjönt det var en
meget skarp og ubehagelig gammel Jomfru. Desuden havde hun
paa samme Tid modtaget en veülig Indbydelse til at komne
tilbage til Drammen, hvor hendes eneste Söster var gift, og
denne tilfüiede, at hun behüvede hendes Hjælp til at bestyre
sit store Hus. Det er let at se, hvor meget der maatte friste
den femtenaarige Pige til at blive, især da ingen Længsel efter
Fædrenelandet drog hende tilbage til Norge; men som altid
tænkte hun mere paa Andre end paa sig selv og sagde med
tungt Hjerte Danmark og de kjærlige danske Venner Farvel.
De Erfaringer, hun gjorde i Sösterens Hus, som hun ved
dennes Sygdom uden nogen Forberedelse sattes til at bestyre,
skylder man for en stor Del de fortrinlige Læreboger i Hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
