Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
rikeren, ja, endog den egenlige historiker får her lejlighed til at
öse af kilder, som ellers ikke er let tilgængelige.
F. B.
Den Finsk-Svenska litteraturens utveckling. T. Från universitetets
invigning till utgången af det Gustavianska tidehvarfvet. Fem föreläsningar af
Gabriel Lagus. — Borgå 1866. — Pris: 2 rdr 25 öre. II. Från utgången af det
Gustavianska tidehvarfvet #till Runebergs första uppträdande. Fem föreläsningar
af Gabriel Lagus. — Abo 1867. — Pris: 2 rdr 25 öre.
»Kænd Dig selv!» — således löd i Græklands åldtid den
gamle vismands ord til hans lærlinger. »Kænd Dig selvh
således lyder i nytiden den samme lære, men — vei at mærke —
ej alene til det enkle menneske, men til hvært enkelt folk.
Folkets kunskab om sig selv, om sit modersmål og dets bogavl, om
sin nedstamning, om sine skæbner i de henrundne tider — det
er en af de mægtigste löftestænger for sändt og sundt folkeliv,
et af de kraftigste midler til at vække folkets selvfölelse.
Hvad vi lærer af Gabriel Lagus’ forelæsninger, som nu
foreligger trykte — det er, hvorledes det finske folk lidt efter lidt
har lært at kænde sig selv, lært at föle sig som en selvstændig
folkeenhed (ja, »har lært» er for meget sagt: der er endnu langt
tilbage). Et af de nordiske riger, Sverige, har været Finlands
fostermoder i et halvt tusendår eller længer. Da Finland for 60
år siden gik over til en ny fostermoder, Rusland, blev dets
folkelige selvfölelse halvmyndig. Fuldmyndigheden vil komme, når
folkelivstanken engang får gennemsyret hele Europa således, at
en ny inddeling i stater har dannet sig på »nationalitetsprincipets»
grund.
Hvad vi lærer af disse forelæsninger har således mere
hensyn til kultur- end til literaturhistorien, eller rettere: disse to
hensyn er så inderlig sammenknyttede, at de löber i et for
læseren. Fra videnskabeligt stade kan dette være en anke; men at
gå i dybden lader sig heller næppe göre i folkelige foredrag. På
den anden side har derimod fræinstillingen vundet derved:
overblikket bliver klarere, læsningen lettere og mer underhåldende.
Det giver liv i og kaster lys over tider og forhåld: således af og
til at se små fortællinger indflættede, t. e. om Runebergs
optræden som ung student i pantelegen. Alligevel hæver
hovedpersonerne sig fræm af udviklingen, som de også bör. Frese, Creutz,
Porthan, Choræus, Franzén, T eng ström, Arvidson, Sjöström,
Linsén og störst af alle Johan Ludvig Runeberg — det er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
