Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
»Moders røst er den spædes fryd», siger derfor med rette
den gamle skald, af hvis dejlige kvad »Modersmålet» det første
ordtag er lånt ovenfor; og med rette tillføjer han, at den
»og glæder, når issen gråner.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!
Moders røst er den vuggesang,
der huer os bædst af alle,
modersmål har en himmelsk klang,
når børnene »moder» lalle».
Men er det ikke tillige höjst mærkværdigt, at modernavnet,
denne »himmelske lyd», er den første lyd, som det er muligt for
det spæde barn at udtale eller dog fræmstamme! i¥~-lyden er
så let at fræmbringe, at den dannes ved ikkun at lade luften
udstrømme, uden engang at lukke munden op. M er også det
første bogstav i modernavnet, hvad ænten det så er en nordbo
eller en sydbo, der taler; således var det tilfældet langt, langt
imod øst, endog for flere tusend år siden, hos de gamle indiere,
hvis språg, sanskrit, er det ældste, vi kænder, — og således er
det tilfældet langt, langt imod vest, den dag idag, hos værdens
nyeste folk, amerikanerne, der taler det nyeste egenlige språg,
engelsk. Er det ikke mærkværdigt? Kan det være tilfældigt?
Ligger heri ikke en himmelsk, en guddomlig styrelse? —
Men kan det være tilfældigt, at vi kalder vårt eget språg,
vårt barnespråg, vårt fødelands, vårt kære hjemlands språg:
mod-dersmålet? Kunde vi ikke lige så godt have kaldt det
»fadersmålet»? Yi siger jo dog: fædre landet?
At det ikke er tilfældigt, at det ikke er ligegyldigt, — at
det tværtom er vigtigt at indse, hvilken dyb mening, der ligger
i ordene: Modersmålet og Fædrelandet, hvært for sig og begge
stillede side om side—ja, til at udvikle dette, så at det stod
klart for enhvær, klarest dog for enhvær moder, for enhvær
kvinde, — dertil vilde jeg ønske mig tankekraft og herredømme
over mit modersmål. Ti, stod det kun klart for enhvær moder,
hvilken magt hun har, hvilket ansvar hun har, og — først af alt
— hvilken pligt hun har til »at værne om språget i børnenes
mund», da vilde det også stå bædre til både med Modersmålet
og med Fædrelandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
