Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
folkelig opfostring, — dette svage syn, siger jeg, går i arv fra
moderen til børnene; og hele efterslægten, hele fædrelandets
fræmtid kommer omsider til at lide derunder. — Det koster
imidlertid også lang og ihærdig øvelse at lære at tale og skrive
sit modersmål så nogenlunde rent, som det i et vist givet
øjeblik af dets udvikling er muligt, vei at mærke: når man fra sin
barndom har været vant til det urene, ja endog til at hålde det
gale for rigtigt; — »ligesom den, der aldrig har haft noget
musikalisk instrument i sin haand, lærer langt snarere at spille
efter noder, end en gammel bierfejler» (dålig spillemand),
således vil derimod efterslægten med lethed komme efter det ny;
det vil falde den naturligere, end det gamle i vår barndom faldt
os. For fræmtidens skyld bør derfor nutiden tage sig sammen
med kraft. Men fræmtiden tilhører børnene, — og hvo har større
indflydelse på børnene end moderen!
Med hensyn til språgrenhed, eller snarere: språgwrenhed,
har svenske og dansk-norske næppe noget at lade hværandre
høre. Det er imidlertid så let for os at se skæverne i våre
brødres øjne, medens vi tit er blinde for bjælkerne i våre egne;
ti, hvor svensk har et unordisk ord, har dansk-norsk sædvanlig
et tilsvarende nordisk og omvendt. Yi opdager så let de
fræm-mede ord i våre brødres mål, fordi vi sædvanlig ikke selv har
de samme; men vi glemmer, at vi har andre, som vi er blinde
for, men som de ser så meget tydeligere. Når danske hører et
svensk barn sige: »adjö, mamma», så gör det et stygt indtryk;
ti det er jo mer fransk end nordisk. Tænk engang: »moders
navn», den første lyd, som barnet lærer at fræmstamme, er i
Sverige et fræmmed ord!*) Et dansk barn vilde i samme
tilfælde sige: »farvel moder!» Hvis en svensk moder vilde lære
sit barn det samme, da vilde hun ikke göre dets språg dansk,
men nordisk. Sandheden byder at tilføje, at det vei næppe er
en menneskealder siden, man i adskillige danske hjem kunde
høre det tyske »Mutter» i barnets tale til sin moder. Til
gengæld skal de svenske også have æren for trofast at have håldt
på det gamle »faster» (faders søster) o. Ign., medens det i alle
»dannede» huse i Danmark heder »tante», altså ens om faders
og moders søstre. Ellers gælder det i almindelighed, at, medens
*) Vi tillåta oss här erinra att enl. resandes uppgifter bondbarnen på Island
säga Mamma, samt hemställa till hrr språkkännare huruvida ej detta ord
kunde visas vara ett af de gammalnordiska, som vi svenskar längst
bibehållit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
