Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Åmnet, i sig sjelft så behjertansvärdt, får en ytterligare
betydelse om det ställes i samband med det ändamål, hvartill
behållningen af den lilla skriften är anslagen. Vi tillhöra icke dem,
* som anse en allmän hungersnöd såsom ett omedelbart Guds straff
för folkets ogudaktighet. Men vi tro dock, att sådana
hemsökelser, då de drabba ej blott den lösa arbetarbefolkningen i vissa
trakter, utan hela landsträckor om hundratusentals fasta innebyggare,
ej kunna vara helt och hållet oförvållade; — rättare sagdt: vi tro
att de kunna och måste förekommas, samt att det kraftigaste
medlet dertill är — just hvad den franske förf:n förordar —
sjelf upp fostr an.
B. SKÖNLITTERATUR.
Rosa Arntson. Af Turdus Merula. Stockholm (P. B. Eklund) 1868. — 365
sidd. — Pris: 2,50.
Det er en kændsgærning, at de såkaldte vilde mennesker ofte
har taget skade af samkvæmmet med de europæere, som havde
opdaget deres fjærne hjem. Denne kændsgjærning har vildledet
endog store tænkere (t. e. Rousseau), som deraf har sluttet, at
naturtilstanden, de vildes, var den bædste for hele
menneskeslægten. Samme falske blik på menneskesamfundet i dets
helhed har affødt en hel retning i digtekonsten med det formål for
øje: at hæve naturen på konstens regning, at ophøje landlivet og
nedsætte livet i de store stæder.
Hvori ligger nu grunden til dette falske syn på sagen ?
Vistnok deri, at man har fæstet blikket ensidig på misbrugene af de
større ævner, rigere æmner og stærkere kræfter, som livet i de
store stæder visselig yder til både åndeligt og timeligt velvær.
Ti det bædst mulige brug af alt dette vil netop lette vejen til
til »det ene nødvendige»; det er kun misbrug af disse gaver, som
fører i modsat retning: misbrug til dovenskab istædenfor brug til
arbejde, til nydelse istædenfor virksomhed, egenkærlighed for
goddædighed, alle laster for alle dyder, kort sagt: misbrug til åndelig
trældom istædenfor brug til åndelig frigørelse. Men: misbrug
ophæver aldrig brug.
Forf. (forkortningen kan også sige: forfattermdm) viser os
et ægte sundt og frisk naturbarn, opvåksen midt i Norrlands
dejlige natur. Den yndige 16-årige Rosa er selv som en
nysud-sprungen rose, der drager sin næring af fjafldets magre og tynde
jordlag ved Angermanna-ælvens bred, og føler sig glad og lykke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
