- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
204

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

udfærdiget." Med dette Tröstens Ord i Hjertet, betragtede jeg
Stykke for Stykke.

Virkelig syntes Landboerne fra Egnen at kappes om, ved
Overbud, at tilvende sig mangen Gjenstand, der, hvad den
materielle Værdi angaar, kunde kjøbes for en Tredie- eller
Fjerdedel i Kjøbenhavn. Æb

Jeg holder ellers i^^af Forstyrrelser, naar jeg befinder
mig paa en ensom Mindevandring, men hver Gang, jeg med
Vemod saa Auktionsfolkene bære et af de gamle Stykker
udenfor, voldte det mig et inderligt Velbehag at høre den Iver,
hvormed de, ofte ægte sjællandske Bondestemmer overbøde
hinanden. Og denne Iver steg, da de gamle Meubler, det kjære
Skrivebord, det lille Havebord, den gamle Harpe og de mange
smaa Effekter, der havde tjent til Komfort og Hygge for det
gamle Ægtepar, bleve afløste af den righoldige Masse af
Kobberstik, Lithographier, mer og mindre gode Portraiter, som havde
hængt paa Væggene, Ling, der vist næsten alle vare taknemmelige
V^l^gaver fra Læsere og Læserinder, hvem det var bleven
fc^K, Ansigt til Ansigt, at hilse den elskelige Digter og hans
Htfflra i den lille Bolig, ved den yndige, skovkrandste Sø, til
hvis Bred den Ingemannske Have gaar ned. —

Bonden, Landboen overhovedet, elsker, som bekjendt, at
have Lidt at" hænge paa Væggen. Og nu at kunne faa et
Stykke, fix og færdigt, i Glas og Ramme, som havde hængt
hos Ingemann! Hvad gjør det, om det ogsaa er en Smule
forrøget, en Smule medtaget af Tidens altfortærende Tand?

Naturligviis bleve de bedste Stykker og de fleste Malerier
kjøbte af Soranere, eller af Reisende, som vare komne langveis
fra, for at erhverve sig en Reliquie fra det kjære Digterhjem
ved den stille Sø. Midt iblandt al denne Higen og Tragten,
efter at eie Noget fra den kjære Piet, skulde jeg dog ogsaa
have mig en lille synlig Erindring. Mit Hjerte var saa fuldt
af Tak, af Vemod, af opløftende Glæde, at jeg egenlig ikke
syntes at trænge dertil. Desuagtet besluttede jeg at vove et
Forsøg. Efter at flere vare strandede, fordi jeg ikke vilde
vedblive at overbyde der, hvor jeg følte, at det var en sand
Interesse for den, i verdslig Forstand, tidt næsten værdilöse
Gjenstand, som overbød mig, havnede jeg tilsidst paa en lille
Buste af gamle Kviud Lyne Rahbek, den evigunge Student og
Visedigter, hvis muntre Sange jeg mindes at have hørt i min
Barndom og hvis Personlighed jeg tydeligt erindrer som en af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free