- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Elfte årgången. 1869 /
208

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

ikke blot abc men at læse i naturens og menneskelivets
store bog.»

»Har ikke endnu nogen hørt, hvad stjernerne fortalte Dig?»
»Nej, ingen, men sæt Dig ned og hør, hvad de iaften have sagt
mig. — Husker Du islænderen Gudmund Anderson? — Om
ham har jeg iaften hørt meget nyt, alt det, som kan gemmes
mellem de »facta», som bøgerne give os. Hvor leves der ikke
dybe, rige sjæleliv, og hvor lidt kende vi til dem, forstå tidt
ikke at tyde skriften paa deres pander og lyset i deres blik,
som møde os i livets travle færden.

»Lad Din tanke gå tilbage til det syttende århundrede,
op til Sagas store ö, til det forunderlige is- og sneland, hvor
den indvendige eld gemmes, og som i åndelig henseende er
Nordens skatkammer. Du vil see en stor bondestue, tarvelig i
vor tids mening, velhavende og smykket i hin tids tanke. Se,
den gamle kone sidder og spinder og kaster af og til spørgende
blik hen til den unge månd, der sidder fordybet ved en stor
bog. Hvor er den unge knøs ikke smuk med det store blonde
hår over den høje pande; men de dybe öjnes udtryk vidner
mere om en tænker end om en yngling, der vil leve og sejre.

Den gamle afbryder stilheden: »Gudmund, min søn, hvorfor
denne evige studeren, denne evige grandsken i de gamle
skrifter, som ingen lærde mænd ændse? Jeg veed det nok, en
bondes arbejde er ikke nok for Dig, som har læst alt, hvad
skolen kan give Dig, men hvorfor saa ikke blive præst og blive
vor slægts stolthed og hæder?»

Den unge månd rejser sig, men hånden hviler endnu paa
bogen: »Moder, jeg han, jeg vil ikke være præst; kun en tanke,
kun en glæde har jeg havt fra ung, den følger mig, hvor jeg
går, den møder mig allevegne. Om aftnerne fortælles sagnene
fra gammel tid; da drage de henfarne billeder forbi; jeg har,
fra jeg var lille, lyttet i min krog, indtil jeg blev så stor, at
jeg selv kunde fortælle. Jeg går i marken om dagen, og, tro mig,
hver sten, hver høj fortæller om gamle tider. Jeg læser i de
gamle skrifter, og jeg lever med fortidens store helte og dejlige
kvinder. Jeg har gået i skolen og læst om Roms helte, men
til vore egne var der ingen plads; jeg har læst det latinske
sprog, men det klang fattigt og koldt imod vort klangfulde
Norrønamål. Blive præst — husker Du, hvad man sagde om
Sæmund hin frode, at han stod i forbund med mørkets fyrste,
kun fordi han elskede vor fortid. Blive præst — lære andre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:35 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1869/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free