Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
af Fredrika Bremer alt længe har været uclsålte i boghandlen^
og som Wetterberghs »Genremålningar» hidtil har været spredte
i blade og tidskrifter (kun en del af foreliggende har været
udgiven samlet for 27—28 år siden). Det bör påskönnes
særlig af alle, der føier varmt for samme formål som »Tidskrift
för Hemmet;» ti »Böcker för hemmet» vil medvirke til nogle
af de samme formål som hint.
De to forfatternavne, som findes på omslaget af de første
6 hæfter, er så kændte og yndede af svenske læsere, at det
vilde være overflødigt for disses skyld at omtale dem nærmere.
Månge danske kænder også Fredrika Bremer, — hun er jo
kændt af næsten enhvær dannet kvinde både i den gamle og
i den ny verden; månge har også læst, hvad hun har skrevet,.
— om end ikke på svensk, og, hvad der tabes ved oversættelse,
er tit utroligt. Færre danske har vist sammenlignet hende med
en dansk forfatterinde, Fru Gyllembourg^ hvis første
»hværdags-historie» udkom netop samme år (1828) som Fredrika Bremers
første »teckning ur hvardagslifvet». Er det ikke en mærkværdig
samstemning i udviklingen af de to brødrerigers bogavl? Er det
ikke et vidnesbord til styrke for N. M. Petersens ovenstående
udsagn? Og hvo har ikke lyst til på egen hånd at göre
sammenligningen?
Ikke så mange danske kænder vei navnet »Onkel Adam»r
som forfatteren fræmdeles i forordet sætter under sit virkelige:
C. A. Wetterbergh. Dog findes meget af det, som han har
skrevet, oversat på dansk, såvel som på tysk, engelsk og fransk.
En grund mere for danske til at kænde den nu over 65 år
gamle »Onkel Adam» er, at han i krigsårene 1849—50 har
gjort tjæneste i Sønder-Jylland som regimentsiæge. Der er noget
så hjærteligt og inderligt, noget så sædelig rent i alt, hvad den
gamle læge har skrevet, at han passende ved Fredrika Bremers
side kan indfores i den kvindelige læseværden. Han siger selv i
et lille forord, at han nu inden udgivelsen atter har gennemlæst
sine skrifter, og »jag har» (skriver han) »i dem ej funnit ett
ord, som jag ångrar, eller en åsigt, som jag ville taga tillbaka».
Dog er det vei henved 30 år siden, at han første gang fræintråd
som forfatter i et svensk blad. Hvor mange af nutidens
forfattere vil vei kunne sige noget lignende?
Næsten alle de mindre eller större fortællinger, som
inde-håldes i foreliggende hæfter, kan med et fælles navn kaldes
»hværdagshistorier». De er »teckningar» eller »målningar» efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
