Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
saa kan man finde Raad og Trost hos »Kromor» i Alt, hvad
der vedkommer Kjökken og Kjælder. Har hun ikke selv det
Manglende, saa kan hun alligevel skaffe det. Hun er en ren
Hexe-mester. Men man maa, som sagt, være kort og bestemt. »Kromor»
kjender Tidens Værdi. Dertil maa man komme i egen Person,
saa at hun kan se, at Sagen er af Vigtighed. Det gjælder nu
for »de fine Folk», som bo i »vor Landsby», og trænge til »Kromors»
Bistand. Kommer man derimod med en Fremmed, som man
har ladet mælde, saa træder »Kromor» ind med en Stadsekappe paa
og et fint Forklæde, breder en snehvid Dug paa Bordet,
opvarter med Kage og Vin eller Chokolade, og viser sine Skabe, der,
skjöndt de ere fyldte, ja stoppede, med Uldent og Linned, dog
for mig har en anden og större Interesse, der kommer af, at
næsten alt Töiet i dem er spundet af fattige Husmandskoner,
som den velhavende Kromadame betaler rundeligt og godt for
deres Arbeide.
»Kromor» har en prægtig Sön, der alt er gift med en rig
Gaardmandsdatter, som, da hun er eneste Barn, skal have
Gaarden, dette vigtige Punkt i alle Giftermaalskontrakter paa
Landet. Desuagtet overtog han vist gjerne Kroens Bestyrelse.
Men »Mutter» er en myndig Kone og vil helst styre selv. »Det
er nu ogsaa for Pigebörnenens Skyld», föier hun til, naar hun
kommer til at tale om Bedriften. »Ellers lære de ikke at bestille
noget Ordenligt, men gaa hen og blive fine Damer, og det duer
ikke for Landsbybörn.»
Heri har »Kromor» Ret. Men for at lade hende vederfares
fuld Ret, bör vi ikke forglemme, at hun ikke blot opdrager sine
tre nydelige Pigebörn til det strenge Arbeide, men ogsaa lader
clem oplære i fin Haandgjerning, i Modersmaalets Retskrivning,
Jordbeskrivelse og Historie, og har den, efter vor Mening, höist
fornuftige Anskuelse, at hvad hun ikke selv har lært, det skal
hendes Pigebörn lære, »for man veed jo ikke, hvor de kunne
komme om i Verden».
Det er Jammerskade, at jeg ikke, ved Siden af Kromor
kan præsentere »Krofar», der, hvis Holberg havde levet, uden
Tvivl var kommen til at figurere i en af hans Komedier. Men
»Krofar» er, for et Par Aar siden, gaaet til sine Fædre. Jeg
har ofte, naar jeg gik mine lange Morgen- og Aftenvandringer,
standset lidt ved Kroen, naar »Krofar» var udenfor, for at
iagttage hans Fysionomi, ved hvilken Leilighed jeg altid kom til
det Resultat: »Saaledes bör en Kromand se ud». Hele Personen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
