Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Frökenen og Præsten fik hver 100 Rbd. og en anonym
Skrivelse, der önskede Lykke til Foretagendet, og i længere
Tid havde man ikke stort mere. Dog Pigerne skulde jo ogsaa
selv bidrage til deres Underhold, eu Kone, der kunde bestyre
et Vadskeri, tog dem i Kost og gav dem Bopæl for billig
Betaling, og saaledes gik det et Aarstid. Men da begyndte Konen
at forlange mere for sine Kostgjængerinder, hun fik en anden
Stilling; man syntes ei ret om de Andre, der önskede at paatage
sig hendes Gjerning, det Hele saa sörgeligt ud; men hvem skulde
styre det moderlöse Hjem.
Lægen vilde ikke, Præsten var ugift og kunde ikke,
Fröke-ner. var gammel og havde en hyggelig Bolig, hvor hun havde
boet i mange Aar, og som, uagtet sin Tarvelighed, dog gjorde
et vist helt og harmonisk Indtryk paa Grund af de gammeldags
Meubler og Familieportræterne. Om Sommeren havde hun altid
ligget paa Landet; men Pigerne kunde hun ikke opgive, nei,
det var umuligt, og saa kom hun til at tænke paa, hvilken
deilig Forøgelse hendes Leie og Madpenge vilde blive for Kassen.
Det gamle Hus fik man opspurgt, og nu kom der Liv i det
Hele. Vadskejomfru, Strygejomfru, Vadskerkone og Kokkepige
ere fast ansatte; man har Plads til 6 Piger, de, der nylig ere
udskrevne af Hospitalet, have förste Ret til at blive optagne i
Hjemmet, hvor de faa fuld Kost og Bopæl, Beskæftigelse ved
Vadskeriet alt efter deres Dygtighed, Tid til at istandsætte
deres Klæder, og Lov til at gaa ud om Söndagen.
Tre Uger maa de være i Hjemmet, og endnu har Ingen
forladt det uden at have havt Tjeneste. Fra Morgen til Aften
virker den gamle Fröken for sine Piger. Man er ingen Tid
sikker paa en Runde, og der er Orden og Ro allevegne. Det
er et smukt Syn midt imellem Tjenestepigerne at see den höie,
ranke Kvinde, til hvis Pynt Kunsten er taget saa lidt til Hjælp;
men Naturen har gjort saa meget, idet Aarerne have sparet det
tykke, hvide Haar og de stærke, hvide Tænder. Hun har et
Smil og et venligt Ord til Enhver; men ogsaa et skarpt Blik
og en utrolig Omtanke for de mindste Ubetydeligheder, saa en
lüsreven Snor eller et fasthæftet Baand aldrig undgaaer hendes
Opmærksamhed. Ogsaa har hendes Mening om
Tjenestepigernes Paaklædning lukket Dören for mere end een Ansögerske;
thi Krinoliner tilstedes der ikke Adgang. Man faaer Valget
mellem at aflægge den eller gaa sin Vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
