Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
opløses imidlertid i samklangen dels ved Beatrix blidhed, da hun
strör blomster over hende, og dels, da denne tilsidst fælder tårer
ved hins lig:
»De falla såsom perlor bland vigda rosenblad,
dem hon helt sakta strör på dem som slumra».
Kunde æmnet end været afdelt eller ordnet med en kraftigere,
sikrere hånd, så at handlingens »rode tråd» eller ledende tanke
kom til at fræmtræde noget klarere, — går der dog så skön,
vemodig, mild og blid en stemning igennem hele digtet, at man
læser det med inderlig tilfredsstillelse, ja næsten med et slags
»juleglæde», endog hvor man ser en så sörgelig jul, som den,
hvormed det slutter. Og forf:u bör sikkert på det kraftigste
opmuntres til at give os flere »hägringsbilder».
F. B.
Skandinaver odl Araber, suga frä.11 vikinga-tagen; berättad av Bias,
förf. til »Magdeburgs hämnare», »Odovalsky» m. 11, — Stockholm (Sigfrid Flodins
förlag) 18G9. — 151 s. — Pris: 1 rdr 50 ore.
Den sædvanlige fræmgangsmade ved at omtale en ny bog
plejer at være: först en hel del smukke ord til forfra og så et
»men», — dette slemme ord! Ved denne bog bör man dog vist
göre en undtagelse og bruge den modsatte fiæmgangsmåde.
Der findes næmlig allerede på titelbladet et slemt mistag,
næmlig ordene: »saga från vikinga-tågen». Disse ord lader det
håb opstige i læserens sjæl, at han vil finde en efterligning af
den gamle sagastil; men enhvær, som fra våre uskattelige
åld-skrifter kænder denne, vil snart føie sig skuffet. Språget svarer
ingenlunde til tiden, som skildres. Denne anke er imidlertid
også — og med rette — gjort imod »Frithiofs saga» af Tegnér,
og Hr »Bias» vil måske derfor trøste sig med at være i godt
sælskab. Denne trøst svinder imidlertid ikke så lidt, når man
mindes, hvilke uhyre fræmskridt sagagranskningen har gjort
i de 45 år, siden Tegnér udgav sit raæsterværk, — raæsterværk
uagtet denne anke.
På nogle enkelheder nær (t. e. visse krigsredskabers brug)
er forf:n af »Magdeburgs hämnare» ni. ni. næppe så godt hjemme
i sagatiden som i 30-årskrigens tid. Hvad ban ikke er, kan
han imidlertid blive; ti her gælder det kun ora en ting, som kan
læres. Værre vilde det se ud, om det galdt en medfödt
egenskab, næmlig: digtergaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
