Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Kirkeklokke! naar til sidst du lyder
For mit Støv, skjøndt det dig hører ej,
Meld da mine Kjære saa det fryder:
Han sov hen, som Sol i Høst gaaer ned!
Eva.
18. Tårerne.
For hver en sorg så tung og stor,
der knuger hjertet dybt mod jord,
har öjet tårer milde.
Hver bitter ve, hver skuffet dröm
bortskylles i den klare ström
så lönligt og så stille.
Men hver en tåre salt og strid,
der randt, for hvad i svunden tid
med anger nu fornemmes:
den skal ej sviude bort som dugg,
men blive til en perle smuk,
som aldrig skal forglemmes.
Thi gode engle blandt os gå
og sanke op de perler små,
der ruller fra vort öje;
de bære dem så tyst herfra,
i lysets hjem de stråler da
lig stjerner i det höje.
Når da af livets dage mæt
du stanser, længselsfuld og træt,
din vandring her i vrimlen:
da svæve skal din löste ånd,
frigjort fra stövets trange bånd,
op til din skat i himlen.
P. Hansen-Sönderköge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
