Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Ätter svulmer alle årer,
ätter fløramer blod og tärer,
for at verden stort skal se
kongegudens Mansolé.
Det er saratids-karavanen
med sin Hathor, med sin Horus,
og, for alting, med sit chorus,
der i blinde svær til fånen.
Hvilke storværk bygges ej
längs den lige sejersvej!
Hvilken magt i folke-storraen!
Hvor egyptisk hver og en
fuger ind sin lille sten
pä dens pläds i helheds-formen!
Hvor uklandrelig er tegningen:
og hvor sikker er beregningen!
Ja, i sandhed, det er stort,
stort, så verden står og gaber: —
og dog dirrer der et "aber"
midt i gabets åbne port.
Tvivlen kommer lindt til orde:
Er det rigtig stort, det store?
Ja, hvad gør vel stort et værk? —
Ikke værkets store følger,
men personen klar og stærk,
som i værkets ånd sig dølger.
Välan, fortsätter skalden, hur förhåller det sig nu med de
germaners skara på dess stormfärd mot Paris? Hvar är den
stora personligheten, som, hel och klar i faran, vinner segerns
ädla pris, och af millioner röster bäres upp till sångens
odödlighet? "Regementet — sqvadronen — spionen — kopplet,
jagande villebrådet" — det är allt!
Derför ved jeg, glorien svigter, —
Denne jagt får ingeu digter;
og kun det kan fremad leve,
som en digters sang kan liseve.
Tænk på Gustaf Adolf bare,
förrest i sin svenske skare;
husk den fångne månd i Bender, —
Peder Wessel pä fregatten,
lig et lyn i raørke natten, —
Kougedybets muntre helte; —
over dem jeg mindet spænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
