- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Trettonde årgången. 1871 /
113

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

113

nordisk broderanda, hvilken fick sitt synbara uttryck vid
skaldekröningen i Lunds domkyrka, midsommardagen 1829.

Sedermera är det i synnerhet den norska grenen af nordens
diktkonst som växt och utvecklat sig. Redan i Vessels dagar
satte den knopp med stiftandet af det "norske sælskab" i
Köpenhamn (1772); omkring året 1814 sköt den som qvist ut från
den gemensamma norsk-danska grenen; i "dæmringstiden" fick
den värme från Wergeland (f. 1808 † 1845) och ljus från
Welhaven (f. 1807); sedan tiden omkring 1842 har den sugit must
ocli kraft från den moderliga jorden genom folkiifventyren och
fornminnena; och nu vecklar den sitt rika löfverk in emellan
moder- eller systergrenarnes, den danskas och den svenskas,
hvilka dessutom ömsesidigt närma sig hvarandra, lydande
skaldens förutsägelse:

"Ätter det skilte
böjer sig sammen;
en gang i tiden
vorder det et".

Fredrik Bajer.

13. Något om den gryende qvinnorörelsen i Danmark.

(Ur ett bref).

København, den 7:de Maj 1871.

"Vi har fortåvsret" ("trottoir-rätt") — således läder J. L.
Heiberg en af "De danske i Paris" synge, da denne skal
fræm-hæve Kobenhavns fortrin. "Fortåvsret" er virkelig også en
ud-mærket ret, der som enhvær sand ret er fäst sammenknyttet
med en pligt. Når jeg på gaden kun passer at gå således på
fortåvets fliser, at jeg har rendestenen på höjre hand, viger alt
til side for mig, medens jeg derimod altid må gå af vejen,
dersom jeg af vanvare skulde være kommen på det "gale"
fortåv (det på gadens höjre side). At man "läder nåde gå for
ret", når man møder gamle og svagelige folk, som er komne på
den "gale" side, — følger af sig selv. Men om "damer" — ikke
"kvinder", fattige som rige, höje som ringe — men om "damer"
ikke bör have uindskrænket fortåvsret (d. e. ret lidén pligt),
har i længre tid været et brændende spörsmål ej alene i
sæl-Tidskrift för hemmet. 13:de årg. 2:a häftet. 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:20:08 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1871/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free