Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
du tager i dette Ords bedste Betydning — ville tilfredsstille dig.
Husk paa, hvad vi saa tidt have talt sannnen om, den stille,
bramfri Virksoraheds Lykke og fremfor alt — Arbeidets
Vel-signelse."
Det var ikke Arbeide, Sönnen vilde fritages for, tvertimod
maatte han nu i nogle Aar anstrenge siue Kræftcr til det
yder-ste; men saa vilde han ogsaa derved opnaa en Rigmauds
lyk-kelige Stilling; og med begeistrede Ord talte ban om, hvad han
da kunde virke for alt godt og ædelt. for Videnskab og Kunst,
for Arbeideren og den nödlidende.
Moderen smilede vemodig. "Jeg kunde vel vide, at han,
der har vakt disse Tanker hos dig, maatte vise dig noget andet
og luere end Rigdommen i sig selv for at vinde din
Sym-pathi for sine Planer. Jeg har frvgtet, at din nye Vens
Sel-skab ikke vilde virke heldbringende paa dig; men at han
paa-virkede dig i denne Retning, anede jeg ikke. Det er vel ogsaa
sammen med hain, du skal begynde den nye Bane?"
"Ja, naturligvis — Holm önsker at udvide den Handel, han
hidtil har fört, vistnok ined afgjort Held, men indenfor altfor
snevre Grænser, til at Resultatet skulde være tilfredsstillende
for den, der fordrer et större Udbytte af siue Anstrengelser end
blot at kunne leve, og han trænger til en Månd, som ganske
deler hans Meninger, har det samme Maal for Oie soin han, og
som han fuldkommen kan stole paa. En Månd, som med al
sin Sjæls Kraft kaster sig over Arbeidet uden at lade sig
af-skrække ved Hindringer eller Besværligheder. Holm er en ædel
Månd, og du maa ingen Mistillid nære til hain."
Moderen indvendte, at hun dog ikke kunde nære fuld Tillid
til en Månd, hvis hele Stræben blot gik ud paa at naa et
verds-ligt Maal, og hun advarede ham imod at lade sig daare af smukt
klingende Ord. "Jeg ser nu saa klart, hvorledes det hele er
gaaet til", fortsatte hun, "heller ikke min Fremtid har du glemt
i det gliiurende Billede, din Fantasi har udkastet — du vilde
gjengjelde, hvad du kalder mine Opofrelser, det er jeg vis paa."
"Hvad du har gjort for mig, du kjære, trofaste Moder, det
kan jeg aldrig gjengjelde; men det er dog naturligt, at Haabet
om at skaffe dig en sorgfri Ålderdom hörer til de bedste og
lyseste af mine Fremtidsdrömme."
De taug begge en Stund — begge optagne af den samme
Gjenstand — og dog begges Tanker saa himmelvidt forskjellige.
Da löd en munter Sang op til dem, idet Döreu. som förte til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
