Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
benytte mine aandelige Evner saavelsom den Jernhelbred,
hvor-paa jeg saa ofte har trukket Vexler, uden at den nogensinde
har sveget mig; men saa skal heller ingen Tvivl om det
ende-lige Udfald kjölne mit Mod. Med Glæde hilser jeg Kampen,
den blive saa haard, den vil; thi naa Maalet, det skal, det
vil jeg."
Moderen sukkede dybt — ak, hvor lidet forstod han endnu
hendes Bekymringers Art. Mangen Moder vilde med Stolthed
have betragtet den smukke, kraftfulde Sön, der stod hos hende
flammende af Ungdomsmod og Ungdomshaab; men hun kunde
ikke glæde sig derover nu; thi altfor klart fremlyste hans stolte
Selvtillid, hans fuldstændige Stolen paa sin egen Kraft, og
over-vældet af moderlig Ångst og Smerte slyngede hun sine Arme
om hans Hals og udbröd: "O, husk dog paa, at han, der har
givet dig Forstand og Villiekraft, Sundhed og legemlig Styrke,
igjen kan borttage sine Gaver. Glem ei, at du er Stöv i hans
Haand, som fremkaldte dig af intet."
Otte Aar vare forlöbne. Reidar havde kun gjort et Par
flygtige Besög i sit Barndomshjem, fordi han saa sjelden
for-maaede at lösrive sig fra Forretningerne, fra det Arbeide, hvortil
han med sin hele Sjæl hengav sig.
"Mine Forhaabninger ere ikke skuffede", skrev han til
Moderen i et af sine hverken meget länge eller hyppige Breve,
"alt gaar sin langsonime, sikre Gäng fremad; stedse mere.
nær-mer jeg mig til det Punkt, da jeg kan sige: "Nu er min
Stil-ling sikret, kom med din Helga og del min Lykke med mig."
O, da skal jeg ikke mere saa udelukkende leve for en eneste
Tanke, da skal jeg — ogsaa jeg — have min Del af Livets Glæde,
af alle de höiere Nydelser, hvorpaa jeg nu hverken kan eller
vil tænke. Undertiden gribes jeg af en uendelig Længsel, efter
at det glade Oieblik skal komme; jeg længes efter en rigere
Tilværelse, jeg længes efter dig, efter et Iljem, som kan
for-tjene dette Navn; men den maa betvinges, denne Længsel, og
den skal blive det, indtil den rette Stund oprinder. At dette
vil blive snart, ret snart, det haaber jeg, ja, det er jeg vis paa."
Dette var det sidste Brev, og da Uger være henrundne
siden dets Modtagelse, imödesaa de to Kvinder ined stigende
Forventniug den næste Efterretning fra ham. Fra det stille
Hjem fulgte de ham saa trolig — den ene med lyse Forhaab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
