- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Fjortonde årgången. 1872 /
13

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13

Hvo, sora siger, at Pariserne ere lige lystige, maa aabenbart
blot liöre dem lee i Theatrene og aldrig have betraadt deres
Salonner. Fra disse er ikke alene al Lystighed, men saagodt som
alt Liv forsvundet: hver Familie lever hver for sig, og da alle ere
forstemte af en eller anden Grund, gaaer Dagen stille og traurig.
De fornemste Salonner ere lukkede, da de store Familie, der
om Sommeren leve paa sine Godser og blot komme til Paris
Vintermaanederne, i Aar slet ikke komme; mange ere i Nizza
og Monaco, nogle i Cannes, de fleste paa sine Slotte.
Legitimister og Orleanister have aldrig været meget fornöielsessyge;
det er alvorlige Mennesker, de arbeide paa en eller andre Maade;
selv Greven af Chambord, den af sit Parti saa elskede
Henrik den Femte, der gjelder for ubetydelig, læser bestandig, især
Klassikere, som han fast skal kunne udenad; og hans Gemalinde
er næsten lærd. De orleanske Prindser ere alle Mænd med
Kundskaber; og er’disse Dages Delt, Hertugen af Aumale, ogsaa en
glimrende Kavaleer, der gjör Alting med, spiller og vædder og jager
og bruger månge Penge, saa udelukker ikke dette, at han
besidder al den virkelige Viden, som vor Tid kræver af en Fyrste,
der muligen kan faae Indflydelse paa sit Fædrelands Skjæbne.

Det var Keiserdömmet, der saa rasende elskede Förnöjelsen, at
der ingen Tid levnedes til Arbeide, og dets adspredte orkeslöse
Selskab forargede under Krigen ikke alene Tydsklands Badesteder
ved at spille og udfolde sin Luxus, men ogsaa det skikkelige
Schweitz, hvor Formandskaberne saa sig beföiede til at nægte de
fornöielseslvstne Mennesker de offentlige Lokaler, de vilde leje til
sine Fester. Indtil ude paa Vinteren ifjor troede de, at Pinen
vilde være kort, men Tiden gik og til deres Forbauselse kom
ingen Sejers-Budskaber: over Sommeren kommer man altid ved
at drive om paa Badesteder, men naar Vinteren er der, morer
man sig som man kan med at konspirere, skjönt Keiseren har
frabedet sig alle Konspirationer og Intriguer for at unde Landet
den Ro, det saa höjlig tiltrænger, og maaske endnu mere fordi
den kloge Månd seer, at hans Time endnu ikke er slaaet.
Frankrig maa lide meget og falde meget dybt for at tage den Månd
igjen, som det har bespottet og æreskjændet som sjelden nogen
afsat Monark er bleven det. De, som tog Ludvig den Sextendes
Hoved, krænkede ikke saaledes Majestæten, som Keiseren er
bleven krænket. Hvorvidt det er forskyldt er her ikke Stedet at.
dröfte, men der er en hæslig Side ved den franske Nation, at den
falder over al falden Storhed. Efter 1830 havde man ikke For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:20:24 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1872/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free