Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
res Ordens Stiftelse, ere de ganske ude af Stand til at
repræsentere Kirken i det 19:dø Aarhundrede. Herom ere alle
oplyste Katholikker i alle Lande enige; selv i Kom hviskes sagte:
»Med, den nuværende Pave er Jesuiternes Tid udc.» Det Ny maa
idag söges, ny Former for et evigt Princip, men herom viile
Jesuiterne ikke höre tale og hænge fortvivlet fast ved det uaiule,
ved Former, som have udtjent. Paa alle Advarsler svare de med
sin gamle Devise:
Sint ut sint — aut non sint!
Ere hvad ere — eller ere ikke!
Og dog er Historien der til at vise dem, at Samfundet i
enhver Periode er bleven beriget ined ny Tanker, ny Fremskridt at
Menneskeaanden, ja den store Vise i Israel siger selv: »Der er
en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det, man plantede.)
Principer ere evige, fordi de komme fra Gud, men Former
en-foranderlige, fordi de ere jordiske og alle gamle Former maa
falde, naar deres Tid er ude. Blot i Himlen er Uforanderlighed.
Paa Jorden maa man kunne oprykke hvad man plantede. Hvo,
som ikke kan og vil det, maa forsvinde. Jesuiternes Tid er ude.
Naar jeg för sagde, at det i Frankrig er sorgeligt, vilde jeg
ikke dermed sige, at Livet i Landet var sörgeligt og allermindst
i Paris. Pariserne ærgre sig, ere i slet Humör, inen de formaae
ikke at være ulykkelige længe, det ligger ikke i deres
Temperament og den Lidenskab, hvormed de elske Kunst, Literatur og
Theater gjör, at der trods alle Ulykke föres et stærkere og mere
intensivt Liv i Paris end maaske nogetsteds i Verden. Dagbladene
ville have meldt om den triumpherende Gjenoptagelse af Victor
Hugos Drama Rv;j Bias. Vi Nordens Born, der ere opdragne
til Maadehold, tabe Aandedrættet over saadanne Opförelser, og dog
behager Franskmændene os i denne Skikkelse; det har noget
rorende at see deres Kjerlighed til sine gamle Mestre og deres
Glæde over Skjönheden i enhver Gestalt.
Saaledes tumler Frankrig, dette store, stolte Skib, sig uden
Anker om for Vindene, snart i blæudende Solskin, snart i
Bæl-mörke. Paa hvilke ubekjendte Kyster skal det lande?
Efterskrift. Der spörges saa ofte hvad man i den franske
Literatur kan give unge Damer at læse. Jeg tillader mig
ubetinget at anbefale en ny Roman »Elise» af Madame de Lambert.
Det er en aldeles moderne Roman, jeg mener dermed, at den er
lidet sentimental, men den har gribende Scener og bestemt teg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
