Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
»Nu kan du gaa og passe Stellet dit. Til Hösten kan du
skifte hugs det,» sagde hun.
»Det skal bli’e som du vil», svarte ban og treu tilbage mod
Dören. »Men selv kan du ha’e godt af at hugse hvad som
skifter, helst naar det er Leiligheden, for den pleier ikke rende
paa Dören hver Dag. Nu kan du faa dig en Husbond, du kan
boie Hugen til, for det kjender jeg paa mig — en auden Gang
er en Skjelm!»
»Gud maa vide, hvordan Husbondsklæ’r skikkede sig for dig?
...jeg tror det vilde skorte dig paa Væksten!» udbrod Gudrun
og saa hain ned i Stö vet under sin Fod.
»Aa, du har vel en Deel Aar fremfor mig; men du skal ikke
lade haant om mig for det; der du er naaet frem, kommer nok
jeg efter», sagde Gutten. »Jeg löb ifra Barnelegen da jeg var ti
Aar gammel, og da jeg var fjorten, likte jeg mig bedst i
Mandslag og tog Mandsarbeide... siden ved jeg knapt hvad jeg mente
med mig selv, men Fjas var det ikke, det er sikkert, og nu er
jeg Månd.»
»Men du eier ikke mere end Fillen du staar og gaar i»,
kastede hun haanligt m’od ham.
»Koften min er god nok, den», svarte han leende, »den ta’r
af for baade Sol og Vind, og mer trænger ikke jeg.»
>Men du gad dog nok raüde frem i Laget, som min
Husbond ligevel? den mægtigste og rigeste Månd i Bygdén.»
»Det gad jeg», udbrod han, og et Øieblik maalte han
dristigt sit funklende klare Syn med hendes ildespaaende Blik. »Jeg
gad nok nære Herre over baade dig og dit. Jeg har ingen Penge
det er sandt, men jeg har Vid til at lægge Vækst til det du har
. . . Jeg har heller ingen Byrd at rose mig af, men jeg har Mod
og Mandsevner, og det var vel det, som gav Slægten din Byrd
og Ære för dig. Men jeg tænkte nu saa: Du har da Ære nok
med dig selv, heller ikke ved jeg den der kunde lægge noget til.»
»Nu har du talt nok,» afbröd Gudrun.
»Nei, Et skal siges endnu», sagde Gutten og det hörtes
næsten som Overmod. »Jeg har aldrig vörret et Kvindfolk saa
meget, at jeg har vendt mig for at se efter hende, efter dig har jeg
staaet og nidstirret, længe efter du ikke var til at öine . . . jeg
har aldrig baaret Hug til nogen Anden eud dig, og det skal
heller aldrig ske, naar du vil . . .»
»Hys!» böd Gudrun, »nu faar. du gaa, og du mæler ikke Or- ;
det mer om det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
