Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
afsted hjeinover til Fa’r og Sødskende, og hun stelte for dem
med godt Mod og glad Ansigt. Men Ingen fik Besked om hvor
hun havde været, eller hvad hun havde gjort, uagtet Hver kom
med sit Spørsmaal.
Saa gik nu Sommertiden hen. Gamlingen fik Hygge af Li-i
vet, og orden og Renlighed var omkring hain, at sige i hans eget
Rum, men det var ogsaa her ban mest krævede det. — Det
tyktes hain nok en og anden Gang lidt rart, at Kjærringen nu
lig« med Et havde laaet det over sig at stelle saa godt for hain,
især da hun forresten gik og drog sig, tvær og tung, omkring
imellem dem, troili hun plejede; men saa blev der ikke talt Noget
om det; han tog det, som godt var, og lod det Andet staa hen.
Endelig kom Iløsten. Kirsebærrene vare spiste for længe
siden, og der trængtes ikke længer et, Vindu paa Klem efter de
rovgridske Fugle. Saa blev det lukket, thi Vinden drev koldt
imod, og Træerne viftede og slog ud med Grenene, som om de
vilde mane hvert levende Liv til at opgive al denne Eftersnak
om Sommeren: det var förbi, förbi, förbi!
Dette blev en liden Ilage ved Sägen, og Gjenten maatte
betro sig til Gutten. Men han fik det let iiidenfra stelt saa, at
hun kunde fortsætte fin Gjerning. hvad Vejr det end var. — Da
hændte det, at Kjerringen blev liggende syg et Par Dage, og at
just samtidig med dette Gutten var paa en liden Rejse til
Aalesund, hvor Faderen altid plejede at gjøre sine Høstindkjøb. Da
blev Gamlingen pludselig opmærksom! — Kjerringen havde ikke
rørt sig ud af Sengen i to Dage, og desuagtet var der hygget og
stelt om hain! Ja lige til det, at en gammel Vest, som han gjeriie
bar om Vinteren, var hængt op paa en af Sengestokkene,
ren-vadsket og med nye Knäpper, — det var en Snurrighed! — "Hvem
af Gjenterne er det, som steller til inde bos mig?" spurgte han
Kjerringen. — "Ja, hun vidste ikke om nogen Tilstellen, hun!
Der var dem, som sa’, at hin Gjente gik her om Dagen og smog
indom, — gik hun ikke Dørvejen, saa fandt hun sig frem paa
anden Vej, — det skilte ikke liende. Var det ikke vel nok,
som hun havde gjort det, saa var det bra om Andre gjorde det
bedre."
Gamlingen svarte liende ikke et Ord, men han smagte paa
det. — "Ja saa, det var gaaet til paa den Maaden! Naa." —
Da nu Middagstiden kom, lod han Tjenerne gaa til bords alene
og gav sig Noget at stelle med paa et Sted, hvorfra han nøje
kunde se Alt uden sel v at sees. — Ganske rigtig! Da en Stund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
