Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
egen Haand, dels i samtidiges Beretninger, som saa ätter med
Kyndighed og Omhu ere blevne samlede af Sverigs store
Ilisto-rieskrivere, hvilke ere de eneste Kilder, jeg har benyttet til min
Fremstilling.
Se vi na allerförst hen til Christines Character, saaledes
som den skildres af dem, der kendte hende nöje, maa man
ind-römme, at hun i sin Natur havde store Fristelser; hun havde,
hvad man sikkert vil kalde »en ualmindelig Begavelse»; men
dette Udtryk er i vor Tid vist et af de mest misbrugte, og jeg
vil gærne bidrage mit til at faa det ud af Verden, i alt Fald vil
jeg da forsöge at vise, at Christines Begavelse ikke var
ualmindelig. Ved ualmindelig Begavelse forstaar jeg nemlig Geniets
Begavelse, det skabende Snille, den fremsynte Aand, og intet af
dette havde Christine. Ilun havde en overordentlig Lærenemhed,
en magelös Opfattelsesevne, en varm, og i sin Oprindelse sand og
sund Glæde ved Kundskabstilegnelse, men hvor månge have ikke
det? Saare månge Mænd og lige saa månge Kvinder, det tror jeg
vist. Jeg tror ikke, at Christine med Hensyn til Äandsevner
var stillet höjere end de allerfleste af de Kvinder, der i vore
Dage söge at löfte Agtelsen for Kvindens Evner og Troen paa
hendes Dygtighed ved at tage forskellige literaire eller
videnskab-elige Sysler op, og jeg tror, at af 100 Kvinder vilde mindst
de ti være naaede lige saa vidt som Christine, om de havde haft
samme Lejlighed til Uddannelse som hun. Men hun havde nok i
sin Begavelse og i sine Evner til at göre Livet rigt og smukt,
til at forædle sig selv og andre om sig, om hun var bleven det
bedste i sig tro, og det er netop derför jeg synes, at hun fra
Naturens Haand er aldeles skabt som Type for den Kvinde, der
tilstræber Emancipationen; thi den meget jævnt begavede, den
svagt villende Kvinde kan naturligvis aldrig faa nogen
Betyd-ning for Spörgsmaalet, vil aldrig i Striden blive andet end en
mer eller mindre forskrækket Tilskuer, eller et upersonligt
Individ i- et bifaldende eller fordömmende Chor; men netop Kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
