Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
jeg har den Fordel at være christen»; hun var meget taalsom
og fordragelig i siu Tro, livad der i hine Tider var end mere
priseligt end i vor; men denne Fordragelighed var endnu
mile-vidt fra Ligegyldighed og Kulde; thi ved Siden af satte hun
stor Pris paa selv at liöre til den lutherske Kirke og drömte
næppe den Gang om nogen Sinde at förlade dette Samfund. Man
har fra hende den, i hendes Mund navnlig, saa saare mærkelige
Udtalelse, at »Menueskets Hæder er saa nöje förbunden med den
Trosbekendelse, hvori han er bleven opfödt, at ingen kan
ombytte sin Tro uden ogsaa at forspilde sin Ære», en Ytring, der
senere synes at være falden knusende over hende selv.
Efter alt, hvad man kan spore hos hende, stod hun
saaledes paa christelig Grund til 1648; men ved denne Tid begynder
et Omslag at blive kendeligt; hun tåler vel endnu om Gud; men
Christendommen er nu bleven hende til en Sædelære, ikke stort
bedre end mången ophöjet hedensk Lære; »de gamle Griller ere
lige saa gode som de ny», sagde hun. Hun kastede sig med
Iver over Studiet af de Skrifter, der nedlagde Protest mod
Christendomnien, begyndte at se paa de christne i bedste Fald
som Fanatikere, i Almindelighed som Selvbedragere eller
lige-fremme Lögnere, erklærede, at hendes Fader aldrig havde kæmpet
for Troens, men for Ærens Skyld, mente, at Salomous Ordsprog
var det enste af Bibelen, der duede, priste derimod endnu en Gud
og Dyden som det höjeste Gode, holdt veltalende Foredrag over
alt, hvad Dyden krævede af sine Dyrkere, og begyndte, mærkelig
nok, just ved denne Tid, 1651, at blive meget ligegyldig for sine
Regentpligter og i det liele for alvorligt Ärbejde, hvorimod
Förnöjelser og Adspredelser mer og mer drog hende, indtil hun var
naaet til det tredje Stadium for sit religieuse Ståndpunkt, nemlig
kun at omtale »Skæbnen» og aabenbart fornægte endog Guds
Tilværelse. Nu optog hun Studiet af de dristigst gudsfornægtende
Skrifter, og en Bog, Salvius havde ladet komme fra Frankrig,
om de tre Bedragere: »Moses, Muhained og Christus», havde stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
