Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.265
vilde meddele dem noget om den Modstand, vor Hyldest af
Fru Collet her vakte til Live, en Modstand, der
selvfölgélio-ogsaa i det væsenlig gjaldt Ideen, og som blev saa meget mere
höjröstet, som man var bleven overrasket ved at se, hvor
meget denne Ide i Virkeligkeden havde grebet om sig. Fru
Collets Bog har upaatvivlelig gjort megen Virkning. Den er
jo ingenlunde det förste Skrift i den dansk-norske Literatur,
der hævder Kvindens Selvstændighed. Mathilde Fibiger og
Pauline Worm har jo forlængst rejst Fånen her, og Fru
Collet selv har i tidligere Skrifter med lige saa stor Kraft som i
dette talt for Kvindens Frigjörelse. Sägen er imidlertid, at
naar Fru Collet her behandler Kvindens Stilling i Literaturen,
da kommer hun ind paa et Omraade, hvor vi alle föle os
hjemme ganske anderledes, end naar man ligefrem henvender
sig til vor Tænkning. Romaner have vi alle læst, og vi kunne
derför alle være med til enten at sympatisere med eller
fordömme Fru Collets Klager over den Behandling, der er bleven
Kvinden til Del i Literaturen. Hvad man end vil dömme om
Bogen, der efter min Mening endnu langtfra er bleven
tilstræk-kelig forstaaet eller vurderet, saa meget er vist, at den mægtig
har bidraget till at sprede den Ligegyldighed, der var
Kvinde-sagens værste Fjende her i Danmark. Ikke blot har alle Blade
bragt deres Anmeldelser af Bogen (na^sten alle mer eller
min-der usympatetiske) og en Række Flyveskrifter er fulgt efter
den, men ogsaa alle vore Tidskrifter har vist en med faa
Und-tagelser tidligere ganske ukjendt Interesse for Kvindens
Stilling og Udvikling. Det er bleven almindelig anerkjendt, at
her er et Samfundsspörgsmaal, der kræver Opmærksomhed, og
hver Retning i vort aandelige Liv har sögt at indtage sit
Ståndpunkt i dette Spörgsmaal; en Selvfölge er det, at dette
Ståndpunkt maa staa i nöje Förbindelse med den enkeltes eller
Retningens hele religiöse eller etiske Anskuelse. Naar saaledes
Biskop Martensen i sin nys udkomne anden Del af D. kriste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
