Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.269
Udtryk for de Anskuelser om Kvindesagen, der herske i de fleste
grimdtvigske Kredse, saa yil man hos Justina finde den
Be-tragtning af Sägen, som næres af dem, der söge et mere
rationelt Grundlag for deres religiöse og etiske Livsopfattelse.
Noget egenligt rationalistisk Parti har vi ikke, maaske fordi
denne Livsopfattelse stiller saa store Fordringer til den
enkelte, maaske fordi den har saa lidt positivt at hyde; men
månge yngre Mænd og tildels Kvin der hælde dog til
Rationalismen uden derför at ville rive sig lös fra Kristendommen,
end sige fra al Religion. De erklærede Fritænkeres Tal, hvis
man med Fritænkeri mener Lösnelsen af alle sædelige og
religiöse Baand, er kun ringe, navnlig blandt vore Kvinder, og
dette er vist fra Kvindesagens Ståndpunkt heller ikke at
be-klage, men sine mest bevidste og klarest tænkende Stötter har
Kvindesagen her i Landet dog hos de Mænd, der give den en
videnskabelig Begrundelse, uafhængig af noget religiöst
Ståndpunkt. En virkelig dybtgaaende Behandling fik saaledes
Kvindesagen i et Foredrag, holdt i Foraaret af cand. theol. Ibsen.
Man maatte ikke, sagde Hr Ibsen, maale et socialt
Spörgs-maals Betydning efter den Opmærksomhed, Bladene viste det,
thi de vovcde sig i Regien ikke ud over, hvad de vidste vilde
behage og interessere deres Læsere. Hr Ibsen gav dernæst
en historisk Udvikling af dette Spörgsmaals Opkomst i
Danmark. Det var Clara Raphaels Bog, der först havde vakt
Op-mærksomheden for det, men den Gang hed det kun
»Damer-nes Emancipation», og man tænkte kun paa, hvad der kunde
gjüres for de dannede Damer, nu derimod var det »Kvindens
Emancipation» og Sägen havde dermed faaet en ganske
anden Betydning og Omfång. Man hentede Argumenter fra den
hellige Skrift mod Kvindens Frihed, men dette var en
Misfor-staaelse, thi det havde aldrig været Paulus’ Mening med sine
Forskrifter at hindre fremtidige Forbedringer i Kvindens
so-ciale Stilling. Efter at have udviklet Stuart Mills Anskuelser»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
