Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•287
aldrig set dem under Former, der saa meget ligne dem, blandt
hvilke vi selv bevæge os, ligesom vi sjælden have set vort
Modersmaal behandlet saa glimrende, om end Sprogets
Originalitet undertiden udarter noget i Retning af det kunstlede.
For at en Forfatter skal kunne skildre os Yirkeligheden,
maa han ikke blot være i Besiddelse af en alsidig Dannelse,
et Fond af Kundskaber, ud fra hvilke han kan gjøre sine
Er-faringer, men han maa ogsaa have gjort personligt
Bekjendt-skab med Livet, selv i dets mindre tiltrækkende Skikkelse.
Det er især dette, som gjør, at Kvinder, om de end ere i
Besiddelse af et betydelig Fremstillertalent, saasnart de gaa ud
over en snæver Kreds, let blive altfor »ideale», hvilket let
kan komme til at sige det samme som usand, upaalidelig. Det
kan derför være klogt og rigtigt, at Sylvia Bennet i sin
Samling af Smaafortællinger kun behandler et eneste Thema. Det
er en Analyse af Kvindehjærtet, der først og sidst
beskjæf-tiger Forfatterinden af »Gjærings Tid», og under forskjellige
Former gaar den »evig kvindelige» Träng til at give og
modtage Kjærlighed igjen hos alle Bogens Heltinder. Den
inte-ressante Opgave er dog sikkert behandlet for ensidigt, skjønt
der er anvendt baade Evne og Flid paa. dens Løsning. Den
eneste Kvindefigur, som ikke er egoistisk, er ubetydelig.
Yirkeligheden byder os heldigvis ikke faa Exempler paa, at den
samme Drift, som kan gjøre Kvinderne til Koketter, af ædlere
Naturer kan skabe Heltinder. Forfatterinden er aabenbart for
stærkt paavirket af den möderne Ångst for at overvurderc
den menneskelige Natur, at lægge no"get ind i den, som ikke
hører den til med Rette, men man mærker da ogsaa i hendes
Arbejde en ærlig Stræben efter at gjengive det virkelige, som
vi dobbelt paaskjønne hos en kvindelig lagttager.
Forøvrig studerer man jo nu ret flittig Kvinden paa
forskjellige Höld. Den Interesse, hvormed man modtog Hostrups
Skue-spil, »Eva», skyldtes ikke blot Glæden over at en yndet Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
