Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 7, 1924 - Madsen, Fr.: Danmarks sociale literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 fä. madöen
"Der er halvanden Milliard Stjerner i Himmelrummet, og — saa
vidt man ved — halvanden Milliard Menneskevsesener paa Jorden.
Lige mange af hvert!"
Digteren tåler videre om den Iver, hvormed Stjerneme forskes og
om Videnskabsmanden, der g0r sig ud^delig ved at finde en ny.
Men — ’’Hvert Sekund f0des der en Menneskesjsel til Verden. Et
nyt Lys tsendes, en Stjeme, der maajske skal brflende nssedvanlig
smukt, som i al Fald har sit eget aldrig f0r sete Spektrum. Et nyt
Veesen, der maaske skal str0 Genialitet, maaske Sk^nhed om sig,
kysser Jorden; det aldrig sete bliver K0d og Blod. Intet Menneske
er en Gtentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert
nyt VsBsen ligner de Kometer, der kun en Gang i al Evighed r^rer
Jordens Bane og en stakket Tid drager deres lysende ’Vej henover
den — en Fosforesceren mellem to Evigheder af M^rke. Saa er der
vel Gkede blandt Menneskene for hver nytsendt Sjael ? Om hans Vugge
staar de vel med si>0rgende 0jne, undrende paa hvad denne ny vil
bringe ?
Ak, Mennesket er ingen Stjerne, som man vinder sig Berömmelse
ved at opdrage og inregistrere’’.
Saadan staar Mennesker överför Barnet, det nye Vsesen, der stiller
sine Krav. Men Nex0 tager den lille Ditte ved Haanden og viser
Laeseren, hvordan hendes Sjsel foides ud i det fattige Hjem hos
Bed-stefar og Bedstemor, der tager sig af den faderl^se lille. Det er
prsegtige Billeder, Bogen giver af Barnet og de gamle, et Hjerte slaar
bagved hvert Ord.
Da Ditte er bleven saa stor, at hun kan g^re Nytte for sig, henter
Moderen hende. Tungt er det for Ditte at sMUes fra den gamle
Bedste. Men Arbejdet tager hende. Saa sker det frygtelige, der
en-der Dittes Barndom laenge f0r Tiden, hendes Mor myrder Bedste.
Og en voksens Pligter bliver lagt paa Ditte, hun bliver Hjemmets
Lillemor.
Hjemmet er fattigt, og Stedfaderen, den hjertensgode Lars Peter,
foragtet, men Ditte ved, det er hendes Sag at holde det oppe. Og
intet er hende for vanskeligt, hun har en Mors Hjerte og en Mors
Udholdenhed, Barn som hun skulde vaere.
Ditte har tidligt faaet sin Part af Livets Byrder at baere. Og hun
kaster dem ikke fra sig. Alting tager hun sig paa. Saadan er det
med Barnet Lillemor, og saadan er det med Ditte, der folder sig
ud til en sk0n ung Kvinde. Hendes Vandring gennem Livet er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
