Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 7, 1924 - Madsen, Fr.: Danmarks sociale literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARfi:S SOCIÅLB tlTEBÅTU» 411
fattige Menneskebarns ssedvanlige. Éh Tjenestepigeplads paa
Landet, hvor hun af bar Medf0lelse giver sig hen til et sjzllle Mandfolk
og faar et Barn. Derfra til den st0rre By, hvor det gaar fra Pläds
til Pläds. En kort Tid kommer Ditte paa Solsiden, da hun kommer
i en Arbejderdigters lykkelige Hjem. Men det gaar kun kort. Ditte
er ikke den ene af Proletariatet, der ender paa Solsiden, Eun er
Menneskebarnet. Hvåd Menneskebarnet maa gaa igennem i en ond
Tid, det maa hun igennem. Der er ingen anden Vej, hendes Hjerte
er tor stort, hun kender kun til at give.
Og omsider ender det for Ditte, som det maa. Hendes
Hj®elpsom-hed trsekker hende det sidste Stykke nedad. Hun maa hjaelpe baade
her og der. Og til Slut sidder hun og skal skaffe F^den til to
frem-mede B^m, dem havde hun taget sig af, de havde ingen andre, og
et til har hun faaet selv. Det bliver mere end Ditte kan overkomme.
Hun er paa Faerde naesten Dag og Nat, og hvormeget hun straebér,
lige lidt forslaar det. Alligevel har hun altid en aaben Haand, hun
kan ikke sige Nej til dem, der trsenger til hende. Saa sk^n en
Skik-kelse som Ditte er aldrig skildret. En af de revolutionaeré Arbejdere
kan sige om hende: ’’Du er akkurat ens i Medgång og Modgang;
enten du kom op at sidde paa en Trone eller ned i Muddergr^ften,
er jeg vis paa, du vilde vaere uforanderlig den samme. Dig kan der
ikke förändra noget ved og maa der heller ildte, for det er jo paa
en Maade dig, vi maroherer efter. Saadan som dit Hjerte slaar,
maatte geme Verdens Hjerte slaaj saa blev her godt at vaere.’’
Men Dittes Hjerte kan ikke holde til det, hun faar at baere. Da
hendes lille Dreng bliver drsebt en Aften, han samler Kul, brister
det for hende. Livet har brugt hendes Kraft.
Ddtte bliver begravet i de Fattiges Hj5zlme af Kirkegaarden, der
hvor Gravene skal sl^jfes hurtigst. Men bliver hendes Grav hastigt
glemt, saa glemmes hun ikke. ’’Jorden blev rigere ved hende, men
uden at det kunde henf^res til hende. Hun var blot en af de
navn-l0se mange — Menneskebarnet, hvis Kendetegn er, at dets Hsender
altid er skrubbede".
En af de navnl^se mange. Ja, det var Ditte. Men ved Andersen
Nex0s Bog er hun bleven mere. Hendes Navn er bleven et Navn for
Underklassen. Alverdens Trsengsler har den faaet at bsere. Dittes
Liv varede kun 25 Aar, og hun var udslidt, da hun d^de. Saadan
slider Livet de bedste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
