Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N:r 8, 31 juli 1933 - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampliv i Norge omkring 1880 397
si at han skal til sanatoriet —, og så kan han ligge i gresset på
Aulestad og forsvare statskirken, mens fuglene synger og gjör narr av
ham for all hans fryktelige doctrinarisme — "ti fuglerne ælsker den
frie forkyndelse."
Denne brevsamlingen forteller også en hel del om Björnson og
unionstriden, som dels blev en strid mot kongedömmet, og dels mot
det norske höirepartiet, og ikke minst mot den delen av dette
partiet som var representeret av borgerskapet i Kristiania. — I mars
1879 hadde han tält på det store flaggmötet i Arbeidersamfundet og
irritert borgerskapet — det hadde jo kjent sig trygt i Kristiania, i
sin fäste borg. Flaggsaken var ikke for Björnson en særskilt sak,
ikke bare noe som vedkom flagget. Det var "en norsk
selvopdra-gelses-sag". Han så den i sammenheng med meget annet. Den
var bare et ledd i det frigjöringsarbeidet han stod midt oppe i.
I 1880 reiste han til Amerika, der han ofte "kæder" sig kolossalt,
men lærer en masse. Han kom tilbake varen 1881 — "oplagt til
at slås hvær evige dag". Og stråks han var kommet tilbake, blev
det naturligtvis strid igjen. Den 17. mai 1881 holdt han sin store
tale ved Wergelandsstatuen, og irriterte ätter borgerskapet i
Kristiania ; det så i Björnson sin verste fiende, han vilde jo omstyrte
både trone og alter.
Unionen med Sverige vil han ikke ha oplöst, men vil ha den i en
annan form, uten kongedömme, med större frihet. Han ber en
gång Hedlund huske på fölgende: "Sverige og svenskarne har jeg
ælsket fra jeg var barn; de og deres historie passer så til mitt eget
lynne, i alle fall som jeg ser bægge. Dette samtidigt med at jeg
med stor bestæmdhet tilbageslår en svensk konges og svenske eller
norske reactionærers bestræbelser på at få et England-Skotland ud
af Sverige-Norge, "denne nærmere Förening", som der tvetydig
prates om."
Flaggsaken og striden mot borgerskapet i Kristiania gjorde sitt til
å drive Björnson videre i radikal tenkning. Det er i denne tid han
blir interessert i socialismen. Og naturligtvis skal Georg Brandes
skaffe ham en bok om den. I slutten av året 1881 er han kommet
til det at "det kan ikke skjules: socialismen har ræt". Og i den tid
han bodde i Frankrike — 1882—87 — gjör også tilstandene der
nede at han mer og mer k jenner sig som sosialist. Han
gjennem-skuer storkapitalen. Han leser dens blad, boulevardbladene, og
finner at de stötter det bestående og dermed også "alt, som er råddent
i stat, i societet, i religion, i videnskab". Ja, han sier at storkapitalen
er lik sig selv överalt: hensynslös og grusom. Og til professor Sars
skriver han at det er en stor feil når det enda er skrevet så lite om
sosialisme i Norge, at ingenting er så frigjörende som å få store
sosiæle utsyn över "det nuværendes grænselöse egoisme og
urset-færdighed".
Sosialist i moderne förstånd blev Björnson aldri, enda han fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
