Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Naturforskere som filosofer. Nyvitalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
maa have været tilstede fra begyndelsen, ikke
bare ved hjælp af den mekaniske paahinanden
følge af led i selve processen. Medens den me
kaniske forklaringsmaade er tilbageskuende og
forfølger en proces bagover led for led fra aarsag
til forudgaaende aarsaz, er den teleoioFlF/ce for
klaringsmaade fremadskuende, idet den ser hen
til det maal, som i og gjennem den mekaniske
ledfølge realiseres.
Dette gamle problem: Modsætningen mellem
mekanik og teleologi er nu atter brændende i
naturvidenskaben, idet et stigende antal natur
viclenßkabßMNncl mere og mere bestemt hævder,
at livet eller livsprocessen ikke kan forklares ad
mekanisk vei. Jo mere indgaaende vi udforsker
livets fænomener, siger en af nyvitalismens førere,
fysiologen v. Bunge (professor i Basel), desto
klarere blir det, at processer, som vi allerede
troede at kunne forklare ad fysisk og kemisk vei,
er af langt mere inclviklet natur og foreløbig
spotter enhver mekanisk forklaring. Allerede den
simpleste celle, den form- og strukturløse proto
pla3maclraabe, viser alle livets væsentligste funk
tioner: Ernæring, vsekßt, forplantning, bevsegelse
og fornemmelse. Og Engelmanns uncierßsgelße
af arcellerne — encellede væsener — fører til
det resultat, at der endog i protoplasmaet fore
gaar psykiske processer. „ Enhver organisme er
en vidunderbygning, en mikrokosmos, en verden
for sig, fordi dens bevægelser ikke foregaar rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
