Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Nypositivisme og pragmatisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
langt dybere rødder end det amerikanske tem
perament 08 bør vel betragtes som det mest mo
derne udslag ak de nyttefilosofiske og positivistiske
impulser, som altid har været de sterkeste i den
angelsaksiske tænkning.
Den angelsaksiske ncommen sense* har altid
holdt sig mest til det erfaringsmæssige og nyttige.
Abstrakte begrebskonstruktioner og absolute, evige
sandheder har aldrig gjort synderlig indtryk paa
den, og hovedstrømmen i den angelsaksiske filo
sofi betegnes derfor ved positivistiske erfarings
og nyttefilosofer som Bacon, Hobbes, Locke,
Hume og Mill. Men ved siden af denne hoved
strøm har dog ogsaa en ganske kraftig spiritua
listisk og metafysisk retning gjort sig gjældende,
repræsenteret ved nyplatonikerne af Cambridge
skolen, flere skotske filosofer samt nyhegelianerne
Green, Caird og Bradley. Ikke mindst i James
Martineau har denne retning havt en fin og
aandfuld repræsentant.
Denne modsætning mellem en positivistisk
nyttefilosofi og en spiritualistisk strømning har fra
Storbritannien ogsaa forplantet sig til De forenede
Stater. Her nar den spiritualistisk-idealistiske
retning havt fremragende repræsentanter i Ralph
Waldo Emerson og William T. Harris; men den
empirisk-positivistiske retning, som nu har udmun
det i den sterkt udbredte pragmatisme, har dog
havt overtaget. Det er interessant at lægge merke
til, at pragmatismens fører, WilliamJames {å. 1910),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
