Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Nypositivisme og pragmatisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
var professor ved Harvard-Universitetet i Boston,
som egentlig er fremgaaet ak den spiritualistiske
bevægelse, og at han der virkede ved siden af
den begavede Josiah Royce, som repræsenterer
en spiritualistisk-idealistisk metafysik. EfterJames’s
død maa visselig Royce betragtes som Amerikas
mest fremragende filosof. Men da Royce i sin
filosofi har optaget adskillige pragmatiske elementer,
som han søger at forene med sandhedens almen
gyldige, overindividuelle karakter, medens James
paa sin side innenfor sin pragmatiske ramme
finder plads for en ganske frodig metafysik, blir
afstanden mellem dem — praktisk talt — ikke
egentlig noget svælgende dyb.
Den store indflydelse, pragmatismen har vundet,
skyldes ikke mindst den sjeldne begavelse og
eriestaaende fremstillingskunst, som dens fører
William James var i besiddelse af. Gjennem
denne mand har Amerika givet det moderne, filo
sofiske aancißliv en kraftig og frugtbar impuls.
Ved siden af Henri Bergson er William James
et slaaende bevis paa, hvilken aandelig magt en
filosof kan blive i vort kulturliv, naar han med
skarpsindighed og intuition forbinder en ægte
begeistring for sine ideer og formaar at give et
kunstnerisk rammende udtryk baade for sine tan
ker og følelser. William James’s indlæg har des
uden krydret de filosofiske dißkußßioner med en
fin humor, som gyder balsam i de såar, hans
elegante polemiske kaarde alticl tilfeller modstan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
