Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Nypositivisme og pragmatisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
kvente gjennemfgrelBe gf ciet pragmatiske princip
tilBvne. Kan mvBtiken og cien religie>Be tro be
viBe Bin vser6i vecl Bine praktiBke KonBekvenBer,
832 katten ak! Ingen forkomme, om jeg tsr be’!
James anerkjender det religiøse troesbehov.
Troens kjerne ligger i dens beredvillighed til at
handle, selv om man paa forhaand ikke har nogen
absolut garanti for, at det forønskede resultat op
naaes. Troen haaber paa et gunstigt resultat,
som først senere erfaring kan bringe. Den inde
bærer saaledes en vis vovsomhed, en risiko.
Men enhver tro, som befordrer vort liv og gir
gode støttepunkter for erfaring og handling, er
berettiget. Der foreligger derfor ingen grund til
at udrydde troen paa en oversanselig, guddom
melig verden. Mennesket staar — især gjennem
sine religiøse, underbevidste oplevelser — i en
art forbindelse med en høiere virkelighed. Reli
giøse menneskers mystiske oplevelser, ja endog
deres pathologiske visioner kan — trods deres ab
normitet — have fuld pragmatisk værdi og hen
pege paa en usynlig verden. Ihvertfald kan de
religiøse oplevelser gjøre krav paa pragmatisk
sandhed, naar de gjennem sine praktiske konse
kvenser befordrer en sund livsudfoldelse. En
forudsætning for al religion er, at der udover
vort bevidste jeg findes en høiere kraft af samme
aandelige art som jeget. Denne høiere, aandelige
kraft behøver ikke at være en eneste, altomfat
tende, uendelig Gud. Den kan beståa ien mang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
