Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Nypositivisme og pragmatisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
dere. Man maa indrømme, at William James var
mand for at gjennemføre sit pragmatiske program:
Han bragte liv og fart i den filosofiske diskussion,
og han vi6Bte at hævde sine pragmatiske ansku
elser i deres kamp for tilværelsen. Han har ikke
blot faaet begeistringen til at flamme hos sine til
hængere, men o^aa ansporet sine moclßtanciere
til det yderste. Heldigvis er han ogsaa ved sin
forstaaelsesfulde tolerance og sit pragtfulde humør
blevet et mønster for den rette holdning i den
filosofiske polemik, — en holdning, som møder
meningsforskjel med en verdensmands smil, ikke
med indædt bitterhed, vredesfnysende banstraaler
eller hoven medynk med modstandernes ringe
aandsevner.
Skjønt William James’s filosofi har sin rod i
positivismen, kar han dog gjort sit pragmatiske
princip temmelig tøieligt ligeoverfor metafysiske
teorier om en oversanselig verden. Hans bog
nPragmatismu er viet mindet om John Stuart
Mill, som han elsker at tænke sig som prag
matismens fører, hvis han nu levede blandt os".
Man maa imidlertid med en vis skepsis spørge
sig selv, hvad Mill vilde have sagt, navnlig til
James’s senere skrifter som k. ex. i^a^ietieF of
Religious Experience" og A Pluralistic Universe",
kvor han tillægger mystisk-religiøse erfaringer og
troen paa en Gud eller rettere en flerhed at gud
dommelige væsener en betydelig pragmatisk værdi.
Her kommer James’s fordomsfrihed og konse-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
