Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Nyidealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
har dog allesammen et felles karaktermerke deri,
at de fra sit udgangspunkt — Kant — bevæger
sig i samme retning, nemlig i retning af en ide
alistisk metafysik, som i det sjælelig-aandelige ser
den egentlige virkelighed."
Det ræsonnement, som i forskjellige former
hyppigst trækker i denne retning, tåger sit ud
gangspunkt i den omstændighed, at vor egen
bevidsthed, vort eget sjælsliv med dets indre op
levelser og virksomhed er den mest umiddelbare
og nærværende virkelighed, vi kjender, og at det
derfor blir en nærliggende opgave forsøgsvis at
gjennemføre en verdensanskuelse, som i uden
verdenens fænomener — d. v. s. vor ydre er
faring — ser ytringer af en tilgrundliggende vir
kelighed af sjælelig art. Med andre ord: man
benytter den indre, sjælelige virkelighed, som vi
umiddelbart oplever i os selv, som en analogi,
ved hjælp ak hvilken man slutter sig til eller for
tolker den indre virkelighed, Bom ligger til grund
for sanseverdenens fænomener. Ligesom den
sjælelig-aandelige virkelighed, som jeg oplever i
mig selv, aabenbarer sig for mine medmenneskers
sanser gjennem mit fysiske legeme og dets bevæ
gelser, saaledes betragtes alle de naturfenomener,
som aabenbarer sig for vor udadvendte sansning
som aabenbaringsformer for en i sit væsen sjæ
lelig virkelighed. Denne tilgrundliggende sjæle
lige virkelighed forstaar jeg bedst hos mine med
mennesker. Men den blir stadig vanskeligere at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
