Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Tidens Kurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
tilværelsen magtesløs, fordi den betragter de æn
dringer, som opstaar under evolutionsforløbet, og
de gunstige omstændigheder, som gir seir i til—
værelseskampen, som tilfældige eller rettere me
kaniske. Alle forandringer frembringes udenfra
som en virkning af rent ydre faktorer, af tryk
og stød. Det lavere slaaes og bankes tilrette,
indtil det bedrer sig og blir mere afpasset efter
omFivelßerne. Det hele er igrunden den pæda
gogiske pryglemethode udvidet til et kosmisk sy
stem. 3aa længe den stræbende teleologiske selv
virkßvmne6 ikke kommer til sin ret, har vi kun
at gjøre med den gamle mekaniske tankegang,
som maskerer og draperer sig med evolutions
ideen for at gjøre sig lækker. Da var Descartes
konsekventere, naar han i den legemlige verden
kun lod tryk og stød gjælde og renoncerede paa
at maskere atomernes eller molekylernes mekanik
som evolution. Den mekaniske tænkemaade kan
slåa om sig med evolutionsideen saa meget den
vil, den er og blir dog fremmed for det centrale
i denne ide. Den paatvinger det organiske og
sjælelige omraade bestemmelser, som udelukkende
tilhører den uorganiske natur, men beholder dog
den biologiske betegnelse paa grund ak dens til
talende klang. Og da den ofte indblander biolo
giske momenter i sit mekaniske skema uden at
klargjøre sig den derved opstaaede indre dualisme,
indvikler clen sig i mere eller mindre slet skjulte
modsigelser. Saaledes ligger der, som Wolff gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
