Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Tidens Kurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
opmerksom paa, en modsigelse deri, at man uden
videre lader den maalstræbende virken gjælde i
det enkelte individs udvikling, men BNtter den ud
af betragtning i stammeudviklingen, gf hvilken den
individuelle udvikling jo dog kun skulde være en
gjentagelse (ifølge den biogenetiske grundlov). Gjen
nem hele det biologiske evolutionßfoi’!sb er i
virkeligheden drift, impuls, vilje virksom, og hele
udviklingen viser sig derigjennem besjælet af en
iboende, men ofte blind og feilende maalstræ
ben", som i det høiere menneskelige gancißliv
samler sig til en aktiv, selvbevidst formulering af
almengyldige idealer — NNBtekjNrlißne6. 3kjsnne6
og sandhed — af hvilke de enkelte føler sig beßjNlet
og drevet i sine høieste og bedste handlinger.
At den biologiske tænkemaade med dens under-
Btrezen af energi, virkßomnecl eller vserclier og
idealer i vor tid trænger sig frem i forgrunden
er ikke til at undres over, naar vi betrakter de
bærende kræfter i det brede sociale liv omkring
os. Vi lever mere end nozenßinde før i arbeidets
tidsalder. Professor Ludw. Stein gjør opmerksom
paa, at arbeidet i vor tid har faaet en værdi, som
det manglede i det gamle Grækenland. n For den
græske borger," siger han, var arbeidet ned
værdigende. I vor tid derimod er arbeidet det
høieste karaktermerke endog for guddommen.
Siden det syttende aarhundrede har vi lært national
økonomisk og ethisk at vurdere arbeidet. Locke
har opdaget, at det menneskelige arbeide er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
