Øde- motland. 36 som vi har set under omtalen av Fløksandgraven, vil heller ikke benkammen gi noget brukbart holdepunkt for en nøiagtig datering. Skeen (fig. 52) er derimot av en form som er mere oplysende. En aldeles tilsvarende ske er fundet i en brandgrav paa Jæren, hvor urnen var et spandformet lerkar og der desuten blandt gravgodset var et stykke av en korsformet spænde lik Rygh fig. 252.1 Spænden henviser her til den første halvdel av 6te aarh. og lerkarret nærmest til tiden omkring 500.? Graven er altsaa her meget godt dateret til første halvdel av 6te aarh. og i en anden grav har vi en nær tilsvarende benske som maa tilhøre ialfald omtrent den samme tid (Vestl. Graver fra Jernalderen fig. 152 og 1538). Det maa rigtignok til- føies at benskeenes historie er svært litet kjendt, og det foreligger bare nogen ganske faa eksemplarer. Men sandsynligheten taler dog for, at fuldstændig over- ensstemmende former er nogenlunde samtidige; de foreliggende fund henfører alt- saa benskeer av denne form til den ældre del av folkevandringstiden, 5te og 6te aarh. Som det ovenfor er utviklet ved behandlingen av Fløksandfundet, vil date- ringen av kjøtkniven med skaft (fig. 53) falde aldeles sammen med denne tids- bestemmelse; den er av en form som først kommer i bruk ved begyndelsen av 5te aarh. Lerkarret kan derimot som ovenfor omtalt vanskelig være yngre end 5Ste aarh. mens det nok kunde antas at være ældre. Sammenholder vi alle de old- sakene som foreligger i Gjersvikfundet, blir det altsaa mulig til begge sider at fastsætte tidsgrænser, som bestemmer gravens alder til det første aarhundredet av folkevandringstiden, eller til 5te aarh. efter den absolute kronologi som er fulgt i nærværende fremstilling. For ogsaa her at benytte en sammenligning med velkjendte runefund, kunde det sis at Gjersvikfundet er omtrent samtidig med Kragehul mose- fund, likesom Fløksandfundet kan tilknyttes den samme tidsgruppen som fundet fra Nydam mose. Indskriften fra Ødemotland (Haa pgd. Jæren, nr. 17), blev erhvervet for Bergens Museum i 1886. Efter den av Lorange meddelte fundberetning er det benstykket hvorpaa indskriften er ristet, fundet sammen med brændte ben i en urne i en gravhaug paa Ødemotland; blandt benstumpene i urnen fandtes ogsaa en av de sedvanlige benkammer, sammensatt av flere stykker som er forenet ved to forsirete sideskinner. Benstykket (fig. 54) er kalsineret ved brand, som det regelmæssig er tilfælde med bensakene i vore brandgraver fra jernalderen. I 1891 foretok Gustafson en eftergravning i den haugen, hvor folk paa stedet forklarte at runebenet var fundet. Han fandt derved brændte ben, smaa skaar av et rødbrændt lerkar av form som Rygh fig. 361; tre smaa brudstykker av en benkam med flatt triangulært overstykke (avb. fig. 54 b, noget lignende en som er avbildet B. M. Aarb. 1905, nr. 12, s. 10) og gjennemboret med et hul til ophængning; to brudstykker av en jevnbred skinne 1 Vestlandske Graver fra Jernalderen fig. 172—176. A. W. Brøgger: Benskeer fra ældre jernalder, Stav. Mus. Aarsh, 1909, nr 5, s. 11, fig. 9. 2 For spænden se Schetelig, The Cruciform Brooches of Norway, s. 143. For lerkarret Ab. 1904, 8. 42 ff.