dT Med hensyn til runeindskriftenes alder bør det mindes om at vi ved brak- teatene har den fulde sikkerhet for at hver indskrift ogsaa er samtidig med gjen- standen som den er anbragt paa. Brakteatindskriftene er jo en del av præget og er utført i og med prægningen av hele brakteaten. Som vi ovenfor har set er det grund til at tro at Stabuspydet har faat sin indskrift samtidig med at det blev gjort færdig fra smedens haand, og det samme er tilfælde med spydene fra Kovel og Mincheberg. Men ved de andre indskriftene paa løse gjenstande har vi ikke denne sikkerhet for at ikke runene kan være ristet kortere eller længere tid efter at gjenstanden selv var laget. Dette forhold maa særlig tas i betragtning, naar en slik gjenstand ikke foreligger fra et gravfund hvor fundkombinationen gir an- ledning til kontrol av tidsbestemmelsen. Spænden fra Fonnaas (ind- skrift nr. 4, Rendalen pgd. Øster- dalen) hører til de oldsaker hvis alder kan.-bestemmes med større sikkerhet end de fleste. Det er en stor pragtspænde av sølv, avbildet efter fotografi fig. 89. Helt over er dens forside dækket med dyreornamenter i relief som er støpt sammen med spænden; dyreornamentene er forgyldt, mens de sterkt ophøiete ramme- lister og kanter viser blankt sølv fremhævet ved indlagte striper av niello; i det smale rektangu- lære midtfeltet paa den øvre platen er fæstet en guldplate prydet med filigran og indlagte granater. Spænden er et av de i alle henseender bedst utførte og største eksemplarer av sin type. Den veier 215,15 gram. O. Rygh har i tilslutning til sin beskrivelse av spænden bestemt den som et skandinavisk arbeide (runeverket b. I, s. 51), og denne slutning er blit fuldt ut bekræftet ved senere fund og undersøkelser. Salin har paa- vist at typens optræden utenfor Skandinavien i det hele skyldes Fig. 89. Fonnaasspænden. Spænden er 17,5 cm. lang. Norges Indskrifter med de ældre Runer. III. 8 Fonnaas.