66 form og i selve gravens anlæg. Det er brandflak dækket av lave røiser. Gravenes utstyr er mere eller mindre rikt, men oldsakenes former er derfor like ensartet. Det er tidligere fremhævet — av Lorange, Rygh og Montelius — at disse vaaben- former finder sine sidestykker i fundet fra Nydam mose og at det samme er tilfældet ogsaa med mindre stykker som remspændene. Vi har netop set at ogsaa lerkarret fra Nesjabraaten tilhører samme fundgruppe i Norge. Det kan da ikke være tvil om hele gravplassens alder. Fundene paa Braaten- hagen straks nord for runestenen og fundet paa Nesjabraaten syd for runestenen har git os oldsaker som maa dateres i overensstemmelse med Nydamfundet; dette maa ogsaa gjælde den haugen som runestenen staar paa, og som i alle henseender ligner de andre. Det store fundet fra Nydam maa være nedlagt i mosen i sidste halvdel av 4de aarh. og Einanggravene tilhører altsaa samme tid. Naar det under behand- lingen av Einangstenen i runeverket (b. I, s. 88) er uttalt at vaabenformene vel kunde holde sig noget længere i bruk i det indre av Norge end i det sydlige Danmark, og at gravene paa Einang da kunde tænkes at være noget yngre end Nydamfundet, saa er dette nok i og for sig en mulighet; men det foreligger sam- tidig bestemte holdepunkter for at motbevise det. Hvis vaaben av Nydamfundets former hadde holdt sig merkbart længer i bruk i Norge, skulde man med al rimelighet vente at disse vaaben hos os av og til skulde findes sammen med andre saker av et yngre præg; om de i Norge brukte gammeldagse vaaben, burde det indtræffe at de leilighetsvis hadde kommet i besiddelse av et fuldt moderne smykke, en spænde el. a. — eller om vaabnene hos de norske i det hele laa efter i ut- viklingen, var det allikevel høist naturlig at et eller andet vaaben kom ind ved hurtig import. I virkeligheten finder vi derimot at vaaben av Nydamformer i norske fund findes sammen som en bestemt tidsgruppe der ikke findes sammen med yngre former, og at disse vaaben i fundene findes sammen med andre saker, som spænder og utstyr til beltet, hvis former vi likeledes træffer i fundet fra Ny- dam. Dette tyder bestemt paa en væsentlig samtidighet mellem Nydamfundet og de tilsvarende norske gravfund. Som fundmaterialet foreligger, mangler der enhver antydning av at det skulde være nogen merkbar tidsforskjel mellem disse sakene i Norge og Danmark. Idet vi altsaa daterer Einanggravene til anden halvdel av 4de aarh. kan vi tilføie at denne tidsbestemmelsen, som her er git paa rent arkeologisk grundlag, stemmer udmerket med det som Sophus Bugge har uttalt om sprogformen i Ki- nangstenens indskrift, idet indskriftens form faihido sis at være ældre end den ved flere brakteatindskrifter forutsatte form fahido. Som vi ovenfor har set til- hører vore runebrakteater 5te og 6te aarh. 1 At de her gjennemgaate fund maa betragtes som en avsluttet gruppe av omtrent samtidige graver, bekræftes av et noget yngre fund fra Einang som foreligger fra Loranges utgravninger. Det er en brandgrav med skaar av et spandformet lerkar fra slutten av bte aarh. Denne yngre grav laa i en helt anden situation i terrænget, nemlig nær Slidrefjorden, vest for husene paa gaarden; det var ogsaa et brandflak, men gravhaugen hadde andre dimensioner og en anden bygning end de ældre haugene oppe ved runestenen.